Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

  1. bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

  2. give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

  3. bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

  4. støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Kilde: Retsinformation.dk