Byfornyelsesloven § 97
§ 97. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan inden for den udgiftsramme, der efter § 93 er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om områdefornyelsesforsøg.
Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end de i § 6 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte refusionssats fra en tredjedel og indtil 100 pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr.
Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iværksættes.
Kommunal støtte
Kilde: Retsinformation.dk