Sundhedsloven § 205
§ 205. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om de indsatsområder, sundhedsaftalerne skal omfatte.
Stk. 3. Regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen godkender aftalen, for så vidt angår de indsatsområder, der er fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om procedurer for indsendelse og godkendelse af sundhedsaftalen i medfør af stk. 3.
Kilde: Retsinformation.dk