§ Sundhedsloven · kapitel 168 af 168
Kapitel 84 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 1188 af 24/09/2016
§ 277. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-9.
Stk. 2. Samtidig ophæves
-
lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,
-
lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998,
-
lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003,
-
lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995,
-
lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,
-
lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,
-
lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger,
-
lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. december 2003,
-
lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,
-
§§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,
-
lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, idet lovens § 1 a om tjenestemandsansatte ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune dog opretholdes,
-
lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, og
-
lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.
Stk. 3. Afsnit IV om transplantation og afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og § 273 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.
Stk. 4. §§ 207-209 træder i kraft den 1. januar 2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestemmelser påhviler regionerne, i stedet vil påhvile amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006. Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæsenet. De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter for regionsrådene udpeges af forberedelsesudvalget med virkning for denne periode, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudvalgets opgaver.
Stk. 5. § 215 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002.
Stk. 6. § 222 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995.
Stk. 7. § 264 træder i kraft for beløb, der overføres til det danske sundhedsvæsen for behandling, der afsluttes efter den 31. december 2005. Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, der efter bestemmelsen tilfalder et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, for behandling afsluttet efter den 31. december 2005 og inden den 31. december 2006 tilfalder i stedet den amtskommune, Hovedstatens Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune eller den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 8. §§ 28-35 har virkning for biologisk materiale, der er afgivet efter den 1. september 2004. Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30 og 31 kan dog tillige have virkning for biologisk materiale, der er afgivet før den 1. september 2004.
Stk. 9. Sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 om brystundersøgelse til kvinder. 2)
Stk. 10. § 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebistand træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 11. Beføjelser, som kommunalbestyrelsen har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen om levering af hjemmesygepleje, jf. § 138, bevares efter de tidligere gældende regler.
Stk. 12. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 og stk. 3 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 278. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 491 af 7. juni 2006 (Ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren)29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bestemmelser i overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening, er ugyldige.
Stk. 3. § 227, stk. 5-8, som affattet ved lovens § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring.
Lov nr. 1259 af 18. december 2012 (Regelforenkling i den kommunale tandpleje og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.)30) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
§ 4
Klager over Sundhedsstyrelsens afgørelser efter apotekerlovens § 15, stk. 1-3, der inden denne lovs ikrafttræden er indkommet til Sundheds-og Ældreministeriet, omfattes ikke af bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 4.
§ 5
Stk. 1. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 129, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis og retten til at modtage tilskud efter § 129, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, indtil behandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 131, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis, indtil behandlingen er afsluttet. Bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen. Kommunen kan i henhold til § 132, stk. 1, i sundhedsloven beslutte, at patienten selv skal betale en del af udgiften.
Lov nr. 653 af 12. juni 2013 (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 7-11, træder i kraft den 1. september 2014.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i sundhedslovens §§ 105, 107 og 112 finder fortsat anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1463 af 17. december 2013 (Styrkelse af sundhedsaftaler samt regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.)32) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på sundhedsaftaler indgået for perioden 2011-2014. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1638 af 26. december 2013 (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.)33) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens § 7, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 157, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 227, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31. Ministeren kan herunder fastsætte, at §§ 57 b-57 d, § 157, stk. 7 og 8, § 273 a og ændringerne i § 227, stk. 1, træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft, finder overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991 som ændret senest ved aftale af 21. de-cember 2010 fortsat anvendelse.
Stk. 4. Bilag 1 til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet gælder, indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft. Den økonomiske ramme svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor økonomiprotokollatet, jf. bilag 1, er gældende.
Stk. 5. Efter ansøgning finder lovens § 1, nr. 12, 16 og 28, anvendelse for køb af lægemidler og udgifter til behandling, der har fundet sted i perioden fra den 25. oktober 2013 til lovens ikrafttræden.
Lov nr. 171 af 26. februar 2014 (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ophold i udlandet, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1536 af 27. december 2014 (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin)35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Lov nr. 1537 af 27. december 2014 (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens)36) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Sundhedslovens § 88 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2015.
Stk. 3. Den første aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. juli 2015.
Lov nr. 523 af 29. april 2015 (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 17, finder også anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der har modtaget kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.
Stk. 3. § 2, nr. 3-5, har virkning fra den 1. januar 2015.
§ 9
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-12, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter § 6, nr. 11, overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sund-hedsvæsenet. Afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.
Stk. 6. Krav, som en kommune måtte have mod en borger, eller krav, som en borger måtte have mod en kommune efter §§ 3-5 og § 6, nr. 11, ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
§ 10
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Lov nr. 542 af 29. april 2015 (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning m.v.)38) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge modtaget senest den 30. januar 2016 bestemme, at tilskuddet til personer, hvis tilskudsperiode udløber i december måned 2015, og som på dette tidspunkt har købt for mere end 17.738 kr. (2015-tal) for personer over 18 år og 21.831 kr. (2015-tal) for personer under 18 år i tilskudsberettiget medicin i henhold til §§ 144, 145 og 158 a i sundhedsloven, kan udgøre 100 pct. af den samlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser (kronikertilskud).
Stk. 4. For personer omfattet af stk. 3, hvor der er ydet et tilskud, der er mindre end det, personen efter stk. 3 var berettiget til, reguleres herfor i forbindelse med personens førstkommende køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 og 158 a i sundhedsloven.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Lov nr. 742 af 1. juni 2015 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.)39) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager m.v., der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1870 af 29. december 2015 (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Alkoholbehandlingssteder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om socialtilsyn, som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2018. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte alkoholbehandlingssted.
Stk. 3. Alkoholbehandlingssteder, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om socialtilsyn, er underlagt driftsorienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af behandlingssteder efter reglerne i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1. januar 2018, indebærer, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
Lov nr. 129 af 16. februar 2016 (regler for private ambulanceberedskaber, honorarer til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v.)41) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. § 1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser, der er truffet før den 1. juli 2016, og som fortsat er gældende, når de administrative forskrifter udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 215 b, stk. 3, træder i kraft.
Lov nr. 383 af 27. april 2016 (Mulighed for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.)42) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2016.
Lov nr. 653 af 8. juni 2016 (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.)43) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 2016.
Lov nr. 655 af 8. juni 2016 (Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler)44) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kontrakter om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b henholdsvis tilbageholdelseslovens § 3, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne kontrakter finder de hidtil gældende regler i tilbageholdelsesloven og sundhedslovens §§ 141 a-141 g anvendelse.
Lov nr. 656 af 8. juni 2016 (Styrelsen for Patientsikkerhedes fremtidige tilsyn m.v.)45) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3-5, 14, 15, 17, 18, 20, 22, 23, 24 og 25, og lovens § 2, nr. 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter § 213 c, stk. 1, i sundhedsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, skal lade sig registrere inden den 31. december 2017.
Stk. 4. Tilsynsrapporter offentliggjort i henhold til regler fastsat i medfør af sundhedslovens § 215 a, stk. 8, 5. pkt., og § 219, stk. 6, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 med senere ændringer, og § 71, stk. 6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, forbliver offentliggjort efter gældende regler, dog højst 3 år i alt.
Stk. 5. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen, jf. § 7 a i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældende før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, ikke har overholdt et fagligt påbud, en varig indskrænkning af virksomhedsområde eller en midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, 3. pkt., og § 8, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.
Stk. 6. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen eller få indskrænket sit virksomhedsområde, jf. § 7 b eller § 8 a i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældendes udenlandske autorisation er blevet frataget eller indskrænket eller den pågældende i øvrigt i udlandet er blevet begrænset i sin ret til at udøve erhverv før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis der kunne være sket autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomhedsområde i henhold til § 12 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.
Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse, forbud og suspension, jf. § 9, stk. 1, og §§ 9 b og 10 c i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, i situationer, hvor de af sundhedspersonens handlinger eller undladelser, der giver anledning til begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden, har fundet sted før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse på grundlag af handlinger eller undladelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, træffes fortsat efter § 8, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer.
Stk. 8. En autoriseret sundhedsperson kan ikke fratages autorisationen eller få indskrænket sit virksomhedsområde midlertidigt, jf. § 9, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, som følge af at den pågældende før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, har overtrådt et fagligt påbud.
Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområde, der er frataget eller foretaget før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 b i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Stk. 10. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområde i henhold til § 12 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, der er frataget eller foretaget før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 c i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Stk. 11. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om generhvervelse af fraskrevet autorisation eller om ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde på baggrund af den pågældende sundhedspersons meddelelse herom, der er modtaget i styrelsen før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, efter § 11 d i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Stk. 12. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør ikke beslutninger om fraskrivelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, jf. § 12, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, der er modtaget i styrelsen før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 13. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser med vilkår og aftaler om medvirken til oplysning af en sag om en sundhedspersons manglende egnethed i henhold til § 6 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Stk. 14. Klager over forhold, der er omfattet af afsnit IV, § 18, stk. 4, § 46, stk. 2, eller § 47 i sundhedsloven, som er indgivet til Patientombuddet eller Styrelsen for Patientsikkerhed før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, og som endnu ikke er afgjort på ikrafttrædelsestidspunktet, afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Sundheds- og Ældreministeriet, den 24. september 2016
Sophie Løhde
/ Rikke Skadhauge Seerup
Officielle noter
-
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65.
-
Sundhedslovens § 85 er sat i kraft den 15. december 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1156 af 28. november 2008.
-
§ 1, nr. 1, i lov nr. 653 af 8. juni 2016 ændrer § 87. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. § 2, i lov nr. 653 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. oktober 2016 følgende ordlyd:
»§ 87. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.
Stk. 2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned.
Stk. 3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Stk. 4. Danske Regioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1 og 3 og § 82 a.
Stk. 5. Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 4.
Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om
-
afgrænsning af og vilkår for behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder fastsætte kriterier for alvorlig og mindre alvorlig sygdom og undtage bestemte behandlingsformer,
-
regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og
-
krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.«
-
Ophævelse af § 141 a, træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »§ 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter §§ 141 b-141 f.«
-
§ 1, nr. 2, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 b, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 b, stk. 1 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold efter § 141 kan kommunen tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse og §§ 141 c-141 e.«
-
§ 1, nr. 3, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 b, stk. 2. I stykket ændres »kommunen« til »kommunalbestyrelsen«. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016.
-
§ 1, nr. 4, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 indsætter i § 141b indsættes efter stk. 2 et nyt stykke. De eksisterende stk. 3 og 4 bliver som konsekvens heraf stk. 4 og 5. Ændringen er indarbejdet i bekendtgørelsen, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016.
-
§ 1, nr. 5, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 b, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Stk. 3. En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen.«
-
Ophævelse af den gældende § 141b, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Stk. 5. Kommunens afslag på tilbud efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
-
§ 1, nr. 7, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 c, stk. 1, nr. 3. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 c, stk. 1, nr. 3, indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »3) den gravide alkoholmisbruger frembryder nærliggende og væsentlig fare for sig selv.«
-
§ 1, nr. 8, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 d, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 d, stk. 1 indtil 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og kan meddeles mundtligt til den gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger.«
-
§ 1, nr. 9, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 d, stk. 2, 1. pkt. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 d, stk. 2, 1 pkt. indtil 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Lederens afgørelse skal forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt.«
-
§ 1, nr. 10, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 d, stk. 3, 2. pkt. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 d, stk. 3, 2. pkt. indtil 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Den enkelte tilbageholdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter § 141 c, stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder.«
-
§ 1, nr. 11, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 f, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 f, stk. 1 indtil 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Isolation og fiksering er ikke tilladt i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e.«
-
§ 1, nr. 12, i lov nr. 655 af 8. juni 2016 ændrer § 141 f, stk. 2. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 655 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 141 f, stk. 2 indtil 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt for at forhindre den gravide alkoholmisbruger i at forlade behandlingsstedet og afværge, at den gravide alkoholmisbruger udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.«
-
Bestemmelsen er sat i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1018 af 29. juni 2016.
-
§ 1, nr. 3, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 indsætter i § 157 efter stk. 8 et nyt stykke. De eksisterende stk. 9-13 bliver som konsekvens heraf stk. 11-15. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016.
-
§ 1, nr. 4, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer § 157 stk. 10, der bliver stk. 12, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 646 af 8. juni 2016. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 157, stk. 10 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Sundhedsstyrelsen har adgang til oplysninger i registret, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af Sundhedsstyrelsens forpligtelser m.v. som dataansvarlig, og når det er nødvendigt til brug for styrelsens behandling af bivirkningsindberetninger. Sundhedsstyrelsen har endvidere adgang til at fremfinde statistiske oplysninger om lægemiddelforbrug i de registrerede oplysninger, i det omfang sådanne oplysninger ikke er tilgængelige via Sundhedsstyrelsens Lægemiddelstatistikregister.«
-
§ 1, nr. 5, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ophæver § 157 a, stk. 8 og indsætter et nyt stk. 8 og stk. 9. De eksisterende stk. 9-11 bliver som konsekvens heraf stk. 10-12. Ændringen er indarbejdet i lovbekendtgørelsen, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 157 a, stk. 8 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Stk. 8. Sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at der kan videregives oplysninger fra vaccinationsregisteret til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan få adgang til registeret, når det er nødvendigt til brug for styrelsens behandling af bivirkningsindberetninger eller i forbindelse med tilbagekaldelse af vacciner.«
-
§ 1, nr. 14, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer § 213. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 213 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd:
»§ 213. Styrelsen for Patientsikker skal følge sundhedsforholdene og skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet.
Stk. 2. Når Styrelsen for Patientsikkerhed bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, skal styrelsen orientere vedkommende myndighed i fornødent omfang. Ligeledes skal Styrelsen for Patientsikkerhed orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.«
-
Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016.
-
Ophævelsen af § 215 a træder i kraft 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016.
-
§ 1, nr. 18, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer i § 215 b, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelse af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft 1. januar 2017. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 215 b, stk. 1 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Hvis de sundhedsmæssige forhold på et sygehus, i en klinik, i en praksis el.lign. kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis.«
-
§ 1, nr. 20, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer § 220. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd:
»§ 220. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner m.v., skoler og daginstitutioner m.v. samt klinikker og lign., som udfører lægefaglig behandling og legemspleje. I reglerne fastsættes regler om tilsynet med de nævnte institutioner m.v.
Stk. 2. I reglerne kan der gives kommunalbestyrelsen eller regionsrådet adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner m.v., der ikke overholder reglerne. Over for institutioner, som drives af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, tilkommer denne adgang Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Sundhedsstyrelsen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid og mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger, der kan træffes i henhold til dette kapitel eller regler udfærdiget med hjemmel heri.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets påbud og forbud efter stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelse af klagen kan indbringes for ministeren for sundhed og forebyggelse. Sundhedsstyrelsens påbud og forbud efter stk. 2, 2. pkt., kan ligeledes indbringes for ministeren for sundhed og forebyggelse. Sundhedsstyrelsen kan kræve sig forelagt afgørelser truffet af kommunalbestyrelser og regionsråd efter 1. pkt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan påklages af enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald.«
-
§ 1, nr. 22, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer i § 271, stk. 1, nr. 4. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 271, stk. 1, nr. 4 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »4) indhenter, videregiver eller udnytter oplysninger i strid med § 157, stk. 2-4, 6 eller 11, eller § 157 a, stk. 2 eller 3, eller i strid med regler fastsat i medfør af § 157, stk. 5, eller § 157 a, stk. 4.«
-
§ 1, nr. 23, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer i § 271, stk. 4, 2 pkt. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 271, stk. 4, 2 pkt. indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Sundheds- og ældreministeren kan i regler, der udstedes i medfør af § 157, stk. 5 og 12 og § 157 a, stk. 4 og 8, fastsætte bestemmelser om straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.«
-
§ 1, nr. 24, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer i § 272, stk. 1. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 272, stk. 1 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, som undlader at efterkomme en forpligtelse efter § 202 a, stk. 1-4, § 202 b, stk.1, eller § 215, stk. 3 og 5, § 215 a, stk. 1, jf. dog stk. 2, § 215 a, stk. 6, eller § 215 b, stk. 1, eller som overtræder regler, påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 219 og 220.«
-
§ 1, nr. 25, i lov nr. 656 af 8. juni 2016 ændrer i § 272, stk. 2. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016. Medmindre andet bestemmes forinden, har § 271, stk. 2 indtil den 1. januar 2017 følgende ordlyd: »Sundhedsstyrelsen kan i forskrifter om offentliggørelse af tilsynsrapporter, der udstedes i medfør af § 215 a, stk. 8, eller § 219, stk. 6, fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.«
-
Lovændringen vedrører § 227.
-
Lovændringen vedrører §§ 129, 131 og 248.
-
Lovændringen vedrører §§ 37, 52, 105, 106, 107 og 112.
-
Lovændringen vedrører § 78 og § 205.
-
Lovændringen vedrører §§ 2a, 7, 51, 51 a, 57 a-d, 78 a, 79, 89 a, 118 a, 157, 164 a, 168, 170,171, 172, 225, 227, 262, 263, 265, 271, 273 a og 274 a.
-
Lovændringen vedrører § 167 og § 260.
-
Lovændringen vedrører §§ 142, 170, 252 og 261 a.
-
Lovændringen vedrører §§ 88 a-b, 205 d og 240 a.
-
Lovændringen vedrører §§ 12, 12a, 58, 160 og 255.
-
Lovændringen vedrører §§ 146, 147, 149, 149 a og 153.
-
Lovændringen vedrører § 168 a.
-
Lovændringen vedrører § 141.
-
Lovændringen vedrører §§ 82 a, 87, 87 i, 169, 170, 171, 204, 205a, 205 b, 262 og 272.
-
Lovændringen vedrører § 20 og § 27 a-f.
-
Lovændringen vedrører § 87.
-
Lovændringen vedrører §§ 141 a, 141 b, 141 c, 141 d og 141 f.
-
Lovændringen vedrører §§ 157, 157 a, 180, 181, 195, 199, kapitel 66, 212, 212 a, 213, 213 a, 213 b, 213 c, 213 d, 214, 215, 215 a, 215 b, 217, 219, 220, 221, 271, 272 og 274.