Aktivloven § 9s

§ 9

Stk. 1. Den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. lov om kommunernes styrelse, skal fra denne lovs ikrafttræden til og med 2010 hvert år til brug for den årlige beretning om revisionen af kommunens regnskab af ydelser og tilskud, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder, gennemgå halvdelen af kommunens sager om visitation til fleksjob, der er afgjort efter denne lovs ikrafttræden, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Revisionen gennemgår samtidig halvdelen af kommunens sager om revurdering, der er foretaget eller skulle være foretaget efter denne lovs ikrafttræden efter § 74 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.

Stk. 2. Revisionen skal i beretningen redegøre for, om der er ret til refusion i de udtagne sager, jf. § 121, stk. 4-6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, og § 2, nr. 12. Hvis revisionen har konstateret, at der i mere end 20 pct. af de gennemgåede sager ikke er ret til refusion, gennemgår revisionen alle kommunens sager på området på kommunens regning. Reglerne i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse for revisionens udførelse samt anvisningen og berigtigelsen af statsrefusion.


Lov nr. 379 af 25. april 2007 (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Kilde: Retsinformation.dk