Aktivloven § 13 d
§ 13 d. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2. Tilsynet omfatter
-
kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
-
kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-41.
Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn på et møde.
Stk. 6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte en frist for denne orientering.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet.
Kilde: Retsinformation.dk