Bekendtgørelse af lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 94 b

§ 94 b. Videregiver et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut oplysninger om instituttet, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde instituttet at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

  1. oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og

  2. Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for instituttets kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i instituttet handles, eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2. Berigtiger instituttet ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk