Bekendtgørelse af lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 39 q

§ 39 q. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1, når

  1. virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,

  2. virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,

  3. ejere af kvalificerede andele, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden og

  4. virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på alle væsentlige områder.

Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester2) skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder

  1. en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og forretningsomfang, herunder nuværende og planlagte aktiviteter, samt et budget for det kommende regnskabsår med oplysning om de forventede samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge opgjort pr. måned,

  2. oplysninger om virksomhedens ledelse, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,

  3. oplysninger om ejere af kvalificerede ejerandele i virksomheden, størrelsen af disse andele og dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden og

  4. virksomhedens væsentligste forretningsgange, jf. stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. §§ 18 a og 18 b finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1.

Stk. 4. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1, kan ikke anvende agenter ved udstedelse af elektroniske penge.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om sikring af midler modtaget fra brugerne.

Kilde: Retsinformation.dk