Bekendtgørelse af lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 37

§ 37. Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til her i landet at udbyde

  1. betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser eller

  2. betalingstjenester, hvis gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.

Stk. 2. En tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis gennemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned. Hvis virksomheden, senest 30 dage efter at tilladelsen er bortfaldet, jf. 1. pkt., indsender en fyldestgørende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut efter § 7, stk. 3, kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen behandles.

Kilde: Retsinformation.dk