Bekendtgørelse af lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 1
§ 1. Denne lov finder anvendelse på betalingstjenester omfattet af bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3 og § 4.
Stk. 2. Kapitel 10 finder anvendelse på betaling med betalingssurrogater, jf. § 102, der ikke udgør betalingstjenester omfattet af bilag 1. Lovens kapitel 3 a finder anvendelse på udstedelse af elektroniske penge.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan bestemme, at loven helt eller delvis ikke skal finde anvendelse på en bestemt tjeneste eller bestemte typer af tjenester. Erhvervs- og vækstministeren kan samtidig fastsætte supplerende regler for bestemte typer af tjenester.
Kilde: Retsinformation.dk