Bekendtgørelse af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme § 5

§ 5. Kontantværdien af den belåning, der refinansieres, skal udgøre mindst 100.000 kr. og kan ikke overstige et beløb, der svarer til driftsoverskuddet på låntagers bedrift ganget med en af miljø- og fødevareministeren fastsat faktor og med tillæg af stuehusets værdi. Værdien af stuehuset kan højst medregnes med 500.000 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse, at lånene, der refinansieres, er ydet inden den 1. maj 1988. Ikke betalte ydelser med påløbne renter kan kun refinansieres, hvis ydelsen er forfaldet inden den 1. maj 1988.

Refinansieringslån

Kilde: Retsinformation.dk