§ Bekendtgørelse af lov om råstoffer · kapitel 20 af 20
Kapitel 10 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
LBK nr 1585 af 10/12/2015
§ 46-47. (Udelades)
§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 1992, dog træder § 46 i kraft den 1. august 1991.
Stk. 2. Lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer ophæves. § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet forbliver dog i kraft indtil 30. juni 2003 for så vidt angår andre råstoffer end sten, grus og sand.
§ 49. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i § 46, nr. 2, og § 48, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de regler, der er nævnt i § 47, forbliver i kraft.
§ 50. Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 46, nr. 2, § 48, stk. 2, og § 49, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
§ 51. (Ophævet)
§ 52. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet bortfalder for andre råstoffer end sten, grus og sand den 1. juli 2003 jf. dog § 52 a.
§ 52 a. Indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet må efter den 1. juli 2003 kun finde sted, såfremt der er meddelt tilladelse hertil efter § 7, stk. 1.
Stk. 2. En indehaver af en hidtil uudnyttet ret til indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet skal for at bevare retten til indvinding inden den 1. juli 2003 søge amtsrådet om tilladelse til indvinding efter § 7, stk. 1, eller meddele amtsrådet, at retten til indvinding ønskes bevaret. Herved forlænges retten til indvinding til 1. juli 2028.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger en meddelelse om forlængelse af anmeldte rettigheder skal indeholde.
§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, der, jf. lovens § 98, ændrer § 14 og § 16, stk. 2 i lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 212 af 29. marts 1995 om ændring af lov om råstoffer, der indsætter § 22 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 484 af 12. juni 1996 om ændring af lov om råstoffer og lov om kontinentalsoklen, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for miljøministeren efter § 25 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 217 af 21. marts 1994 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i kapitel 4 i råstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, som ændret ved lov nr. 212 af 29. marts 1995, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser, jf. dog stk. 5 og 6. Overtrædelse af afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Tilladelser udstedt efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, kan dog kun udnyttes inden for geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder, hvortil miljøministeren har meddelt tilladelse til efterforskning eller indvinding af råstoffer efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Overtrædelse af vilkår i tilladelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder også anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilladelser efter den hidtidige lovgivning.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., kan indvindingsmateriel med tilladelse efter § 19 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, eller efter § 15 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 1989, og § 2 i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, uden tilladelse efter § 20 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, foretage indvinding inden for de indvindingsområder, der pr. 1. januar 1997 udlægges af miljøministeren i medfør af lovens § 22 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer §§ 13, 14 og 16, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer (Regulering af fyldjord i råstofgrave), som ændrer § 10, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændrer § 10, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 94. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som ændrer §§ 12, 15, 26 og 26 a-b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 1055 af 17. december 2002 om ændring af lov om råstoffer, som ændrer §§ 13, 20, 44, 51, 52 og 52 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, § 1, nr. 1, 3 og 4, dog først den 1. juli 2003.
Stk. 2. Sager om indvinding af andre råstoffer end sand, grus og sten omfattet af en anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, hvor indvindingen er afsluttet inden den 1. juli 2003, behandles dog efter de hidtil gældende regler, ligesom afgørelser i sådanne sager bevarer deres gyldighed og overtrædelse heraf straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, som ændrer §§ 32 og 44, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 566 af 24. juni 2005 om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land. ), som ændrer §§ 5-7, 9-13, 17, 27, 30-32, 35-37, 42 og 44 samt indsætter nye §§ 5 a og 6 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Forslag til den første råstofplan, der udarbejdes efter råstoflovens §§ 5 a og 6 a som affattet ved denne lov, skal offentliggøres senest den 1. januar 2008.
Stk. 4. Indtil en råstofplan efter § 5 a træder i kraft, er kommunalbestyrelsen bundet af regionplanretningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden i en regionplan, der midlertidigt helt eller delvis er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4 i lov om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen). Tilladelser må ikke stride mod planlægning efter lov om planlægning eller miljømålsloven.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), som ændrer § 43, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 105
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115, 122 og 123, og §§ 4-6, 8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102 finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
Stk. 3-22. (Udelades)
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer § 26 og § 38, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som ændrer § 12, § 15 og § 26 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Lov nr. 507 af 17. juni 2008 ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (implementering af miljøansvarsdirektivet), som ændrer §§ 15, 26, 26 a, 33 og 44 og indsætter nyt kapitel 7 a (§§ 33a-33j), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 508 af 17. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse), som ændrer §§ 20, 24, 26 og 41, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige), som ophæver § 45, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 515 af 12. juni 2009 om ændring af lov om råstoffer (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.), som ophæver § 10, stk. 1, nr. 4, § 19 og § 24, stk. 2, 4 og 5, indsætter § 6 a, stk. 5 og 9, § 10, stk. 2, § 20 a, § 22 a, § 26, stk. 2, § 26 a, nr. 7 og 8, og § 34, 3. pkt., og ændrer fodnoten til lovens titel, § 6 a, stk. 5-7, § 10, stk. 1-6, § 20, § 21, § 22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, 3 og 6, § 26, stk. 1-4, § 26 a, stk. 1-3, § 28, stk. 1 og 2, § 29, § 41, stk. 4 og § 44, stk. 1-3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6-11, 18 og 19, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. Indvindingstilladelser på baggrund af efterforskningstilladelser, som er givet før den 13. marts 2009, meddeles tidsbegrænset indtil den 31. december 2011 og uden krav om betaling af vederlag. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tilladelserne forlænges med 1 år ad gangen i op til 2 år.
Stk. 5. Indvindingstilladelser, der udløber den 31. december 2009, kan forlænges i op til 1 år med krav om betaling af vederlag efter § 22 a. Dette gælder ikke indvindingstilladelser med fælles adgang til indvinding.
Stk. 6. Ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelse, der er modtaget efter den 13. marts 2009, behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 7. Til råstofindvinding efter indvindingstilladelser i områder med fælles adgang til indvinding af fælles råstofressourcer må der indtil den 31. december 2009 alene anvendes indvindingsmateriel med lastekapacitet på op til 2.000 m3.
Lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet mv.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 20103), som ophæver § 14 og § 26, stk. 4 og 5, og ændrer § 13, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, § 26, stk. 1 og 2, § 26 a, stk. 4 og § 26 b, stk. 2 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang), som ændrer § 6 a, stk. 1, § 6 a, stk. 3, § 6 a, stk. 6, § 6 a, stk. 7, § 12, § 20 a, stk. 5, § 23, stk. 3, § 26 b, stk. 6, og § 33 i, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.), som ændrer fodnoten til lovens titel, § 16, stk. 2, § 26 b, stk. 2, § 26 b, stk. 5, § 44, stk. 1, nr. 1, og indsætter § 16 stk. 3, § 16, stk. 4, § 26 b, stk. 3, og § 26 b, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 28
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. (Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), som ændrer § 16, stk. 2, 1. pkt., indsætter § 16, stk. 5 og 6, ændrer § 26 b, stk. 2, 1. pkt. indsætter § 26 b, stk. 5 og 6, og ændrer § 26 b, stk. 7, og § 44, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 26
Stk. 1. (Udelades)
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.4)
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 80 af 28. januar 2014 om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.), som ophæver § 5 a, stk. 4, og ændrer § 6 a, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. (Udelades)
Stk. 6. (Udelades)
Stk. 7. (Udelades)
Stk. 7. (Udelades)
Stk. 9. (Udelades)
Stk. 10. Loven finder ikke anvendelse på råstofplaner efter lov om råstoffer indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10. For sådanne råstofplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil regionsrådets vedtagelse af en regional vækst- og udviklingsstrategi i henhold til § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 11. (Udelades)
Lov nr. 380 af 23. april 2014 om ændring af lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse (Flytning af myndighedskompetence fra kommunalbestyrelsen til henholdsvis staten og regionsrådet som opfølgning på evaluering af kommunalreformen), som ændrer § 7, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, 3, 4 og 6, § 11, stk. 1 og 2, § 12, § 13, stk. 1, § 27, stk. 1, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 g, stk. 4, § 33 i, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1, og § 36, stk. 2, ophæver § 13, stk. 2, og § 35, stk. 2, 2. pkt., og indsætter § 10 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændrer § 27, stk. 3 og 5, og § 30, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 178 af 24. februar 2015 om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljø- og Fødevareministeren og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.), som ændrer fodnoten til lovens titel, § 3, 2. pkt., § 10, stk. 7, § 20, stk. 1-3, § 20 a, stk. 1, 2 og 5, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1-3, § 22 a, stk. 4 og 5, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 2, § 26, stk. 2 og 3, § 26 a, stk. 1, nr. 9, § 28, § 44, stk. 1-3, indsætter § 7, stk. 4, § 16, stk. 8, 2. pkt., § 20, stk. 6 og 7, § 20 b, § 20 c, § 22 a, stk. 6, 2. pkt., § 26 b, stk. 8, 2. pkt., § 32 a, § 32 b, § 32 c, § 36 a, § 36 b, § 44, stk. 1, nr. 5, og ophæver § 21, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 21, stk. 4, § 24, stk. 1, § 26, stk. 2, 2. pkt., og § 34, stk. 1, 3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
§ 5
Stk. Loven finder ikke anvendelse på verserende sager om nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1, i lov om råstoffer opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af § 1, nr. 17, og tilladelser udstedt i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, i lov om råstoffer som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10. Tilladelser, der udstedes i medfør af § 20, stk. 2, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, og som erstatter tilsvarende tilladelser udstedt i medfør af de hidtil gældende regler, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. (Udelades)
Naturstyrelsen, den 10. december 2015
Oluf Engberg
/ Anne-Marie Vægter Rasmussen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1.
-
Bekendtgjort i Lovtidende den 14. juni 2009.
-
Lov nr. 1608 af 22. december 2010 trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lovens § 3, stk. 1.
-
Ved bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love, blev det bestemt, at ændringerne trådte i kraft den 28. januar 2015.