Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. § 47
§ 47. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan miljø- og fødevareministeren pålægge udbygning af allerede eksisterende almene vandforsyningsanlæg og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.
Stk. 2. Hvis et alment vandforsyningsanlæg, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et lokalt alment vandforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Vilkårene for overtagelsen fastsættes i mangel af enighed af miljø- og fødevareministeren.
Kilde: Retsinformation.dk