Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. § 27
§ 27. Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, må kun ske efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. dog § 26, stk. 2. Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og kommunalbestyrelsen uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljø- og fødevareministeren.
Kilde: Retsinformation.dk