Planloven § 22 a
§ 22 a. Forud for erhvervs- og vækstministerens afgivelse af en redegørelse om landsplanarbejdet eller en redegørelse for de landsplanmæssige interesser i særlige emner, jf. § 2, stk. 2, og forud for erhvervs- og vækstministerens fastsættelse af bindende regler eller retningslinjer efter § 3, stk. 1 eller § 5 j, stk. 2 og 4, skal et forslag offentliggøres og sendes til de berørte regionsråd og kommunalbestyrelser. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til det fremsatte forslag.
Stk. 2. Regionsråd og kommunalbestyrelser kan på eget initiativ over for erhvervs- og vækstministeren fremsætte forslag til landsplanlægningen.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 1 i forbindelse med tilvejebringelse af regler efter § 3, stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk