Bekendtgørelse af lov om planlægning § 58

§ 58. Til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet kan påklages:

  1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.

  2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1.

  3. Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og erhvervs- og vækstministerens afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i henhold til § 11 g, stk. 3, jf. dog stk. 2.

  4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

  5. Erhvervs- og vækstministerens afgørelser om andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter regler fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at klager over VVM-afgørelser, der er omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Kilde: Retsinformation.dk