Miljøbeskyttelsesloven § 95
§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 3. Klage over vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i § 39 b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 4. Klage over afgørelser efter § 70 a og § 70 b har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Kilde: Retsinformation.dk