§ Almenboligloven · kapitel 32 af 34
Kapitel 15 – Statens Administration
LBK nr 1278 af 18/11/2015
§ 173. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier udføres af Statens Administration.
Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Statens Administration den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Statens Administrations kompetence omfatter såvel sager efter denne lov som sager efter den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning, tidligere love om boligbyggeri og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 174. I det omfang kommunalbestyrelsen eller regionsrådet yder en del af den offentlige støtte, kan Statens Administration foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende kreditinstitut. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Statens Administration.
§ 175. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til Statens Administration helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.
§§ 176 - 176 a. (Ophævet)
§ 177. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til § 173, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Statens Administrations administration af sager efter § 173.