§ Straffuldbyrdelsesloven · kapitel 38 af 46
Kapitel 15 – Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af fængselsstraf
LBK nr 1242 af 11/11/2015
§ 89. Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse på prøve, overførsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal af kriminalforsorgsområdet jævnligt tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om kriminalforsorgsområdernes pligt til sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
Kapitel 15 a
Forsøgsordning med elektronisk overvågning ved prøveløsladelse og udgang
§ 89 a. Justitsministeren kan iværksætte en forsøgsordning, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladelse fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at den dømte skal undergive sig elektronisk overvågning af sin færden.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om forsøgsordningen.
Afsnit III
Bødestraffe