← Miljøskadeerstatningsloven

§ Miljøskadeerstatningsloven · kapitel 7 af 8

Kapitel 3 – Lovens ufravigelighed

LBK nr 994 af 09/09/2014

§ 5. Aftaler om fravigelse af lovens bestemmelser, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige, hvis fravigelsen er til ugunst for skadelidte.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for aftaler, der indgås mellem den ansvarlige og staten, en kommune eller en anden offentlig institution eller med en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv.

Forældelse

§ 6. Erstatningskrav efter loven forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forældelse indtræder senest 30 år efter den hændelse, der har forvoldt skaden.

Forholdet til almindelige erstatningsregler

§ 7. Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i medfør af anden lovgivning.

§ 8. Loven gælder ikke for skade, der er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader.