Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 135
§ 135. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1377 af 23. december 2012 (Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2013 til 13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016 til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.
Lov nr. 1380 af 23. december 2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48,10) samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.
Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g11) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.
Stk. 5-8. (Udelades)
§ 22
Stk. 1. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de hidtil gældende regler i §§ 71-73 og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat anvendelse.
Stk. 2. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, anvendelse, når de pågældende påbegynder et nyt fleksjob.
Stk. 3. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse, uden at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.
Stk. 4. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.
Stk. 5. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den 1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, modtager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 5, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 5 nævnte periode.
Stk. 7. Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt, kan igen modtage ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 13, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, og § 75 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13 og 20.
Stk. 8. Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob inden lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 27.
Stk. 9-22. (Udeladt)
§ 23
(Udelades)
Lov nr. 493 af 21. maj 2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 2. I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om at optage en klage til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor beslutning om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. §§ 59 a og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Lov nr. 790 af 28. juni 2013 (Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Personer, der inden lovens ikrafttræden har fået bevilget en uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse i § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan påbegynde og færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Lov nr. 895 af 4. juli 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 2, nr. 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, og § 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb i perioden fra den 1. oktober til og med den 31. december 2013 afgøre, om en person, som ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, som modtager kontanthjælp i perioden, og som forventes fortsat at have behov for hjælp fra den 1. januar 2014, bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager efter § 2, nr. 2 eller 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter § 2, nr. 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Har personen ikke allerede et uddannelsespålæg, skal kommunen samtidig give pågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44.
Stk. 3. Samtaler efter stk. 2 erstatter den første samtale efter §§ 20 og 20 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39 og 41.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 11, stk. 4, 2. pkt.,15) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, og ændringerne af § 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20 og 21, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 10
Stk. 1. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 eller 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12 med en varighed på op til 1 år efter den hidtil gældende § 53, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor varigheden rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte i dette tilbud.
Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 eller 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar 2014, hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsen ophører.
Stk. 3. En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder med kontanthjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 11 og 12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.
Stk. 4. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 6 og 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.
Stk. 5. Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2014 til 13.927 kr. (2014-niveau), i 2015 til 13.675 kr. (2014-niveau) og i 2016 til 13.954 kr. (2014-niveau) gange antallet af helårspersoner.
Stk. 6. Bidragssatserne i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.
Stk. 7. De hidtil gældende bestemmelser i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forbliver i kraft, indtil de afløses af regler i denne lov.
Lov nr. 1610 af 26. december 2013 (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3. § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge gælder de hidtidige regler.
Lov nr. 1612 af 26. december 2013 (Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 6 og § 7 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. En person, som er omfattet af § 2, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller af § 23, stk. 5, i integrationsloven, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar 2014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsen ophører.
Lov nr. 400 af 28. april 2014 (Beregning af fleksløntilskud, fortsat tilmelding til fleksydelsesordningen m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. april 2014.
§ 5
Stk. 1. Personer, som er ophørt med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forud for denne lovs ikrafttræden, og som i tilskudsperioden har været tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive gentilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmelding på grund af ophør med selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Personer, der er visiteret til ressourceforløb efter §§ 68 a og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har været tilmeldt fleksydelsesordningen forud for denne lovs ikrafttræden, kan blive gentilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra tidspunktet for afmelding på grund af ressourceforløb.
Stk. 3. Gentilmelding efter stk. 1 og 2 er betinget af efterbetaling af fleksydelsesbidrag for perioden.
Stk. 4. Kommunen skal senest den 31. juli 2014 identificere personer omfattet af stk. 1 og 2 og give dem tilbud om gentilmelding til fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft fra ophør med drift af selvstændig virksomhed, jf. stk. 1, eller overgang til ressourceforløb, jf. stk. 2. Kommunen skal give den enkelte person oplysning om størrelsen på det beløb, der skal efterbetales.
Lov nr. 720 af 25. juni 2014 (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr. 1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.
§ 13
Stk. 1. § 1, nr. 22-29, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse på sygedagpengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående kalendermåneder.
Stk. 2. For sygedagpengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, finder reglerne i § 1, nr. 22-29, anvendelse, dog med den varighedsbegrænsning, der følger af den gældende § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Udbetalingen af sygedagpenge ophører således i disse tilfælde efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25 i lov om sygedagpenge. I disse tilfælde vil udbetalingen af sygedagpenge ved en forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, kun kunne ske i op til 39 uger, og en forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for denne periode, vil kun kunne ske i op til 104 uger.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren offentliggør den 1. juli 2014 et foreløbigt driftsloft for 2015 for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp og et foreløbigt driftsloft for 2015 for revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse, jf. § 118, stk. 4, og § 118 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved § 2, nr. 42 og 43.
Stk. 4. Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter § 1, nr. 10-17, finder anvendelse, første gang der den 5. januar 2015 eller senere skal følges op.
Stk. 5. § 5 finder anvendelse på sygdomsforløb, der påbegyndes den 5. januar 2015 eller senere.
Stk. 6. § 1, nr. 53, finder anvendelse for sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5. januar 2015 eller senere. For sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før den 5. januar 2015 beregnes sygedagpengene efter den gældende § 47 i lov om sygedagpenge. Eventuel omberegning efter den 5. januar 2015 vurderes og foretages efter § 1, nr. 53.
§ 14
Stk. 1. Uanset § 14, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere, der følger af § 3, nr. 3, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.
Stk. 2. Uanset § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere, der følger af § 3, nr. 3, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.
Lov nr. 721 af 25. juni 2014 (Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 9, har virkning fra den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden er visiteret som aktivitetsparat på baggrund af ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, fortsætter efter lovens ikrafttræden med at modtage aktivitetstillæg i den resterende periode, hvor personen har ret til fravær efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Personen kan ikke modtage barselstillæg for den samme periode. Har personen ikke modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen dog ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg, jf. stk. 2.
Stk. 4. I perioden fra den 1. juli til den 31. december 2014 skal der ikke foretages fradrag i hjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører og personen ikke har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en hel kalendermåned.
Stk. 6. Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter en person, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, og som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, i den resterende ansættelsesperiode med den løn, personen modtager ved lovens ikrafttræden.
Beskæftigelsesministeriet, den 12. september 2014
Mette Frederiksen
/ Kristjan Gundsø Jensen
Officielle noter
-
Det fremgår af § 12, stk. 3, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, at lovens § 2, nr. 31, træder i kraft den 5. januar 2015. Det drejer sig en ændring af § 68 a, stk. 3, 2. pkt.
-
Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, at lovens § 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015. Det drejer sig om ændringer til § 118 og om indsættelse af § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 20, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om ændringerne til § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
-
Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 21, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om indholdet af § 13, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
-
I § 2, nr. 14, i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som ændrer § 30 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fejlagtigt anført "og §§ 68 c og § 68 g" i stedet for "§§ 68 c og 68 g". Fejlen forventes rettet i et kommende lovforslag.
-
Ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 3 vedrører blandt andet en ændring i § 68 a, stk. 3., 2. pkt., som træder i kraft 5. januar 2015, jf. § 12, stk. 3, i lov nr. 720 af 25. juni 2014. Denne ændring er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse.
-
Ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 2 vedrører blandt andet en ændring af § 118, stk. 1, og ophævelse af § 118, stk. 4, samt indsættelse af ny § 118, stk. 4 og 5, samt en ny § 118 a, som træder i kraft 1. januar 2015, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 720 af 25. juni 2014. Disse ændringer er ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse.
-
Lovændringen vedrører lovens § 78, stk. 3, § 98 a, stk. 2, og § 118, stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 2, nr. 9-11, § 4 a, stk. 3, § 10 a, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 5, § 18, stk. 2 og 3, § 21 f, stk. 1, nr. 1, § 22, stk. 2, 4 og 5, § 24, stk. 5 og 6, overskriften til kapitel 9, § 30 a, § 31, § 32, stk. 1 og 2, § 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1 og 2, § 44, stk. 1, nr. 4, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1 og 2, § 52, stk. 1, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1 og 4, § 61, stk. 1, § 64, stk. 1 og 3, § 66, kapitel 12 a, overskriften til § 69, § 69, stk. 1, 3 og 4, § 70, stk. 2-4, §§ 70 a-g, § 71, stk. 4 og 5, § 73, stk. 2, overskriften før § 73 a, § 73 a, stk. 1 og 2, § 73 c, stk. 1 og 2, § 73 d, § 73 e, overskriften før § 75, § 75, stk. 1, § 76, stk. 3 og 4, § 82, stk. 1 og 4, § 83, stk. 1, kapitel 21, § 117, stk. 1, § 118, stk. 1 og 2, § 119, § 120, § 122, stk. 1, nr. 1 og 2, § 122, stk. 3, § 127, stk. 1, nr. 2 og. 3, og § 128, stk. 5.
-
§ 1, nr. 48, trådte i kraft den 24. juni 2013, jf. bekendtgørelse nr. 676 af 17. juni 2013 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) Det drejer sig om §§ 73 d og 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
§ 70 g trådte i kraft den 19. januar 2013, jf. bekendtgørelse nr. 19 af 17. januar 2013 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love.
-
Lovændringen vedrører lovens § 128, stk. 1-5.
-
Lovændringen vedrører lovens § 26 a, stk. 3 og 4, og kapitel 13 c.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1 a, stk. 2, § 2, nr. 2, 3, 10, 11-13, § 4, stk. 2, § 4 c, stk. 1 og 3, § 8, § 10 a, stk. 1, 3 og 4, § 10 b, stk. 2 og 3, § 10 c, overskriften til kapitel 5, § 11, stk. 2-5, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1 og 3, § 15, stk. 3, § 16, stk. 1 og stk. 4-8, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1 og stk. 3-6, overskriften før § 18 a, § 18 a, overskriften før § 19, § 20 stk. 1 og 2, §§ 20 a og 20 b, § 21, stk. 1, overskriften før § 21 b, § 21 b, § 22, stk. 1, 2 og 7, § 24, stk. 7, § 25, stk. 2, § 26, stk. 2, § 29, stk. 1 og 3, kapitel 9 b, § 32, stk. 1 og 3, § 32 a, § 35, § 36, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, § 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 40, overskriften før § 42, § 42, stk. 4, § 42 a og b, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1 og § 44, stk. 1, nr. 2-4, § 44, stk. 4, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1 og 2, § 47, § 48, stk. 3 og 4, §§ 49 og 50, § 51, stk. 1 og 2, § 52, nr. 1, § 52 a, § 53, stk. 1,§ 54, § 55, stk. 1 og 4, § 61, stk. 1, § 64, stk. 2, §§ 66 og 67, § 68 a, stk. 6, § 75 b, stk. 3, overskriften til kapitel 14, overskriften før § 78, §§ 78-81, § 81 a, stk. 2, § 82, stk. 1 og 4, § 83, stk. 1, overskriften før § 92, §§ 92 og 93, overskriften før § 95, § 95, § 96, stk. 1-4, kapitel 17 a, § 98 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, § 98 e, stk. 2, nr. 2, § 99, stk. 2, nr. 1-4, § 109 a, § 118, stk. 1-4, § 120, stk. 1 og 2, § 121 a og § 131.
-
§ 11, stk. 4, 2. pkt., trådte i kraft den 16. maj 2014, jf. bekendtgørelse nr. 462 af 15. maj 2014, om ikrafttræden af § 1, nr. 18, i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.)
-
Lovændringen vedrører lovens § 32 b og kapitel 13 d.
-
Lovændringen vedrører lovens §§ 42 a og b, 44, stk. 1, nr. 4, § 49 a, § 50, § 75 a, stk. 2, 3 og 5-7.
-
Lovændringen vedrører lovens § 70 f, stk. 1, 2, 10 og 11.
-
Lovændringen vedrører lovens § 2, nr. 11-14, § 15, stk. 1, § 16, stk. 8, § 18, stk. 2 og stk. 6, § 22, stk. 4-6, § 24, stk. 6, § 30 a, stk. 1 og 4, § 31, § 32, stk. 1, § 38, stk. 2, § 39, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, nr. 4, § 45, stk. 2, § 46, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1, § 51, stk. 2, nr. 2 -4, § § 52, nr. 1, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1 og 4, § 61, stk. 1, § 64, stk. 1 og 3, § 66, § 68 a, stk. 3, kapitel 12 b, § 70 a, stk. 2-4, § 70 f, stk. 5 og 6, § 71, stk. 4, § 73 a, stk. 3, § 76, stk. 3, § 82, stk. 1 og 4, § 83, stk. 1, § 98 c, stk. 4, § 115, stk. 4, § 118, stk. 1 og 4, § 118 a, § 119, § 120, stk. 2, og § 127, stk. 1, nr. 3-5.
-
Lovændringen vedrører lovens § 18, stk. 4, § 20 a, stk. 2, § 51, stk. 2, nr. 2, § 55, stk. 4, § 75 c, stk. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2, § 98 e, stk. 2, nr. 2, litra a og b, og § 99, stk. 2, 3 og 4.
Kilde: Retsinformation.dk