Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118
§ 118. 7) Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 4, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, 12 og 13, når udgiften angår
-
tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2 og 3,
-
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
-
udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
-
godtgørelse efter § 83,
-
6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og
-
opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for personer omfattet af
-
§ 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
-
§ 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af
-
§ 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
-
§ 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik samt § 2 nr. 12 og 13. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.
Kilde: Retsinformation.dk