Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 294
§ 294. Bestemmelserne i §§ 295-303 omfatter gensidige skadeforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af
-
at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr,
-
at selskabet kun driver virksomhed her i landet,
-
at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen,
-
at selskabet kun tegner direkte forsikringer,
-
det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af tilladelse, samt
-
mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.
Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt
-
den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb eller
-
mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er med-lemmer af selskabet.
Kilde: Retsinformation.dk