Straffeloven § 264
§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
-
skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
-
undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Kilde: Retsinformation.dk