Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer § 22

§ 22. Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 1 og 2, kan ydes til følgende foranstaltninger:

  1. Istandsættelse af bygningens klimaskærm.

  2. Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand.

  3. Etablering af bad.

  4. Afhjælpning af kondemnable forhold.

  5. Fjernelse af skrot og affald på ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.

Stk. 2. Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 3, kan omfatte energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en energimærkningsrapport, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Stk. 3. Arbejder efter § 22, stk. 1, nr. 1 og 4, og stk. 2, skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, såfremt installationsmangler som nævnt i § 21, kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse med gennemførelsen af beslutningen.

Ansøgnings- og beslutningsprocedure

Kilde: Retsinformation.dk