Værdipapirhandelsloven § 4 a

§ 4 a. Dette kapitel finder anvendelse på repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, hvor repræsentanten er registreret i Finanstilsynets register for repræsentanter i henhold til § 4 b, stk. 1, og

  1. udstedelsen markedsføres eller påtænkes markedsført over for danske investorer,

  2. udsteder er en virksomhed med registreret hjemsted i Danmark eller

  3. udstedelsen i øvrigt har en nær tilknytning til Danmark.

Stk. 2. § 4 f, stk. 1, jf. § 4 g, finder tillige anvendelse for andre kollektive gældsforhold end obligationer.

Kilde: Retsinformation.dk