Forvaltningsloven § 37
§ 37. Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske anliggender, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.
Lov nr. 347 af 6. juni 1991 (Aktindsigt i EF-sager)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Loven gælder for dokumenter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 382 af 6. juni 2002 (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.3)
Stk. 2. Forvaltningslovens § 9, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, gælder for dokumenter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 501 af 12. juni 2009 (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2009.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Forvaltningslovens § 9, stk. 4, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 3, gælder for dokumenter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 503 af 12. juni 2009 (Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 638 af 12. juni 2013 (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Lovens § 1 og § 2, nr. 2 og 6, finder ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger. I disse sager finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Stk. 3. Anmodninger om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter denne lov.
Lov nr. 1624 af 26. december 2013 (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til aktindsigt i PET's sager om administrative forhold)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2014.
Justitsministeriet, den 22. april 2014
Karen Hækkerup
/ Carsten Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 14, stk. 1, nr. 3.
-
Lovændringen vedrører § 9, stk. 4, nr. 1-4, og § 24, stk. 3.
-
Loven er kundgjort i Lovtidende den 6. juni 2002.
-
Lovændringen vedrører § 9, stk. 4, nr. 3-5.
-
Lovændringen vedrører § 28.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2 og 3, §§ 9-12, §§ 14-16, § 19, stk. 1, § 19, stk. 2, nr. 1 og 5, § 24, stk. 3 og § 27.
-
Lovændringen vedrører kapitel 8 b.
Kilde: Retsinformation.dk