Folketingsvalgloven § 74
§ 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
-
de stemmesedler, der ikke er udleveret,
-
de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
-
de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
-
de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
-
brevstemmematerialet.
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 104.
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er udleveret, til økonomi- og indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt være økonomi- og indenrigsministeren i hænde senest dagen efter fintællingen. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til økonomi- og indenrigsministeren.
Kandidaters deltagelse i opgørelsen af afstemningen
Kilde: Retsinformation.dk