Kapitel 16 – Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

§ 126 a. Pensioner efter §§ 110, 111, 112 samt efterindtægt efter § 115, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4.

Stk. 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg, der udgør forskellen mellem pensionen efter hidtidige regler og pensionen som beregnet efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter § 110 henholdsvis § 111, stk. 3 og 4, vil give stigning i pensionen, udmøntes stigningen med 1/6 pr. 1. januar i hvert af årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002, dog således at stigninger, der efter fordelingen på sjettedele i hvert af årene udgør mindre end 1.200 kr., fordeles således, at der udbetales en stigning på 1.200 kr. årligt i 1997 og hvert af de efterfølgende år, indtil den fulde stigning er udmøntet.

§ 126 b. Bestemmelserne i § 126 a finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994-31. december 1996.

§ 126 c. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1997-31. december 2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 1997, beregnes med 1/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 1997 udgør 5/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar-31. december i hvert af årene 1998-2001, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111 med stigninger fordelt efter § 126 a, stk. 2, 2. pkt., henholdsvis med personlige tillæg, der for pensionistårgangene 1998, 1999, 2000 og 2001 udgør henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt. nævnte tillæg. Nedsættelsen af niveauet for de personlige tillæg sker dog mindst med 1.200 kr. pr. 1. januar 1997 og med mindst 1.200 kr. pr. 1. januar i hvert af de efterfølgende år.

§ 126 d. De i § 126 a, stk. 2, og §§ 126 b, 126 c og 126 g anførte personlige tillæg reguleres efter tjenestemandspensionslovens § 27.

§ 126 e. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. oktober 1986-31. december 1993, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes pr. 31. december 1993 efter § 110 henholdsvis § 111. De således beregnede pensioner omberegnes pr. 1. januar 1994 efter § 126 a.

§ 126 f. Pensioner, der vil tilkomme medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. november 1969-1. oktober 1986, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter reglerne i § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 19. december 1969 om ændring af lov om valg til Folketinget. (Vederlag til Folketingets medlemmer m.v.) og med satser pr. 1. april 1993. De således omberegnede pensioner omberegnes efter § 126 a.

Stk. 2. Ved omberegningen fastsættes de i § 110, stk. 3, og § 111, stk. 4, nævnte tillæg i forhold til 1/25 for hvert medlemsår af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg. Indplaceringen af pensionen ekskl. tillæg efter § 110, stk. 3, eller § 111, stk. 4, sker på det skalatrin, der ligger nærmest under denne beregnede pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg.

§ 126 g. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter 31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000, beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør 2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002 udmøntes de resterende af de i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigninger, jf. § 126 c.

§§ 127-128. (Udelades)

§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten efter reglerne i § 16, stk. 1.

Lov nr. 356 af 2. juni 1999 om ændring af lov om valg til Folketinget (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år), der ændrer § 110, stk. 3, og § 111, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Lov nr. 1101 af 29. december 1999 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsvederlaget m.v.), der ændrer § 108, § 109, stk. 2-14, § 115, § 120, § 121 og § 126 d, og indsætter § 126 g indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra den 1. april 2000 med virkning fra 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Lov nr. 215 af 28. marts 2001 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer vedrørende godkendelse af partinavne, valglister, fristen for partiernes godkendelse af kandidater, brevstemmeafgivning m.v.), hvis § 1 ændrer § 13, § 16, stk. 1-3, § 18, stk. 2-6, § 31, stk. 2, § 37, stk. 1, § 41, stk. 1, § 55, stk. 2, § 64, stk. 4-6, § 65, stk. 1, § 69, stk. 1, § 96, stk. 2, § 100, stk. 1 og 4, og § 106, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 192), og § 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 3. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr. 1101 af 29. december 1999, og som inden denne lovs ikrafttræden efter anmodning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler.

Lov nr. 501 af 7. juni 2006 om ændring af lov om valg til Folketinget (Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder), der ændrer § 109, stk. 12 og 14, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende3) og har virkning for orlovsperioder, der afholdes efter næste folketingsvalg.

Lov nr. 513 af 6. juni 2007 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v. og refusion af udgifter til hotelovernatning), der ændrer § 108, stk. 8, § 110, stk. 1 og 3, og § 111, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse, som ændret ved § 2 i lov nr. 589 af 18. juni 2012:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 2,4) har virkning for folketingsmedlemmer, der første gang bliver medlem af Folketinget den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 4. For medlemmer, der første gang blev medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, finder § 1, nr. 2, anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli 2012.

Lov nr. 222 af 8. april 2008 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.), hvis § 1 ændrer § 12, stk. 2-9, § 13, stk. 1, 3 og 4, overskriften til kapitel 4, § 16, stk. 2, § 17, § 54, stk. 1-5, og § 55, stk. 1-3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 5

Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som medlemmer og stedfortrædere af Valgretsnævnet, fortsætter indtil videre som medlemmer henholdsvis stedfortrædere af Valgnævnet.

Stk. 2. Valgnævnet færdigbehandler sager om optagelse på valglisten og om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Optagelser på valglisten og godkendelser af formularer til vælgererklæringer, som er meddelt før lovens ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, bevarer deres gyldighed og vedbliver at være omfattet af Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.

§ 6

Stk. 1. Sager om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke vedrører fornyelse af en tidligere meddelt godkendelse, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 12, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den periode, hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes, udløber før lovens ikrafttræden.

§ 7

Stk. 1. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt uden at være fornyet før lovens ikrafttræden. Forlængelsen sker for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, forlænge en godkendelse, der er forlænget efter 1. pkt. Efter udløbet af en forlænget godkendelse efter 1. eller 3. pkt. kan Valgnævnet på ny meddele godkendelse af disse formularer efter den nævnte lovgivning.

Stk. 2. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt og fornyet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Valgnævnet kan efter den nævnte lovgivning på ny meddele godkendelse af de formularer, der er nævnt i 1. pkt., samt af formularer, der er forlænget efter 1. pkt.

Stk. 3. § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt. i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den fornyede godkendelse udløber før lovens ikrafttræden.

§ 8

Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs § 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs § 2, tilbagekalde godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier og eventuelle fornyelser af disse, der er meddelt før lovens ikrafttræden.

§ 9

§ 1, nr. 6-9, finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives ved lovens ikrafttræden eller senere.

Lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.), hvis § 19 ændrer § 109, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende5) og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2-10. (Udelades)

Lov nr. 1099 af 30. november 2009 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.), der ændrer § 108, stk. 4-10, og § 109, stk. 11, indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)

Stk. 2. Muligheden for at få udbetalt befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil, jf. § 108, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 1, har virkning fra indkomståret 2010.

Stk. 3. Medlemmer, der før lovens ikrafttræden modtager godtgørelse for boligudgifter, jf. § 108, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009, kan fortsætte hermed i henhold til de hidtil gældende regler.

Lov nr. 251 af 21. marts 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget (Bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, præciseringer vedrørende medlemsbolig- og boliggodtgørelsesordningerne, mere fleksible regler for kørselsgodtgørelse til Folketingets medlemmer m.v.), der ændrer § 108, stk. 4 og 5, og § 109, stk. 1 og 11, indsætter § 109 a og § 109 b, og ændrer § 110, stk. 1, § 120, stk. 1, § 124, stk. 1, og § 125, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2012.

Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har fået stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter § 108, stk. 4, og medlemmer, der modtager godtgørelse for boligudgifter efter § 108, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, kan fortsætte hermed i henhold til disse regler.

Lov nr. 589 af 18. juni 2012 om ændring af lov om valg til Folketinget (Regulering af grundvederlaget, modregning i eftervederlaget det første år, optjening af beløb til efteruddannelse m.v., forhøjelse af pensionsalder for egenpension m.v.), hvis § 1 ændrer § 108, stk. 2 og 5, § 109, stk. 3-15, § 109 a, stk. 5-15, og § 110, stk. 1, 2 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 6 og 8-11,7) har virkning for alle medlemmer, der bliver valgt eller genvælges til Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Medlemmer, der opnår ret til eftervederlag i perioden fra lovens ikrafttræden og indtil afholdelse af det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden, kan vælge at få udbetalt eftervederlag efter reglerne i § 1, nr. 3, 5 og 6.8)

Stk. 4. § 1, nr. 12 og 17-19,9) har virkning fra den 15. september 2011.

Lov nr. 158 af 20. februar 2013 om ændring af lov om valg til Folketinget (Mere fleksible regler for befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer), der ændrer § 109 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.10)

Stk. 2. Loven har virkning fra den 18. september 2012.

Lov nr. 647 af 12. juni 2013 om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.), hvis § 4 ændrer § 33, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 25

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager ved de fem statsforvaltninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af statsforvaltningen.

Stk. 2-5. (Udelades)

Lov nr. 1468 af 17. december 2013 om ændring af lov om valg til Folketinget (Begrænsning af folketingsmedlemmernes adgang til at modtage godtgørelse for egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet m.v.), der ændrer § 108, stk. 5, § 109, stk. 4, og 8, § 109 a, stk. 3-14, og § 110, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.11)

Stk. 2. Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager godtgørelse for en supplerende bolig efter de hidtil gældende regler i lov om valg til Folketinget, kan fortsætte hermed for den samme bolig i henhold til disse regler, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for at stille en bolig til rådighed for medlemmet.

Stk. 3. Et medlem af Folketinget, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har en bolig stillet vederlagsfrit til rådighed eller modtager godtgørelse for boligudgifter i medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 251 af 21. marts 2012, kan fortsætte hermed i henhold til de deri nævnte regler.

Lov nr. 173 af 26. februar 2014 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Mulighed for ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed), hvis § 1 indsætter § 47 a og ændrer § 54, stk. 4, § 99, stk. 1-4, § 100, stk. 3, og § 101, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 10. april 2014

P.M.V. Hans B. Thomsen

/ Nicoline Nyholm Miller

Bilag 1

Fortegnelse over Folketingets valgkredse1)

A. Hovedstaden

Storkredse

Opstillingskredse i storkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Hvor opstillingskredsen består af flere eller dele af flere kommuner, er kredskommunen kursiveret.

1. Københavns Storkreds

2. Østerbrokredsen

Den del af Københavns Kommune, som begrænses af Yderhavnen, Langeliniepromenaden, Langeliniebroens forlængelsesvej, Kystbanen, Classensgade, Sortedamssøen til Fredensbro, Fredensgade, Tagensvej, Nørre Allé, Jagtvej, Lersø Parkallé, Ringbanen, en linje mod vest til Ryvang Naturpark, Rymarksvej og kommunegrænsen til Gentofte Kommune.

2. Sundbyvesterkredsen

Den del af Københavns Kommune, der begrænses af havneløbet, Christianshavns Voldgrav til Christmas Møllers Plads, Amagerbrogade og kommunegrænsen til Tårnby Kommune.

3. Indre Bykredsen

Den del af Københavns Kommune, som begrænses af havneløbet, Langeliniepromenaden, Langeliniebroens forlængelsesvej, Kystbanen, Classensgade, Sortedamssøen, Peblingesøen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gl. Kongevej, Trommesalen, Vesterbrogade, Bernstorffsgade, havneløbet, Christianshavns Voldgrav til en linje syd for Margretheholm, Margretheholm Havn og ud i Øresund, samt søforterne.

4. Sundbyøsterkredsen

Den del af Københavns Kommune, der begrænses af kommunegrænsen til Tårnby Kommune, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads og Christianshavns Voldgrav til en linje syd for Margretheholm, Margretheholm Havn og ud i Øresund.

5. Nørrebrokredsen

Den del af Københavns Kommune, som begrænses af Sortedamssøen fra Fredensbro, Peblingesøen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Ringbanen, Lersø Parkallé, Jagtvej, Nørre Allé, Tagensvej og Fredensgade.

6. Bispebjergkredsen

Den del af København, som begrænses af Rymarksvej, en linje mod øst til Ringbanen, Ringbanen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Borups Allé, Hareskovvej, Hyrdevangen, Hyrdevangens forlængelse fra dennes udmunding i Folevadsvej, en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej, idet dog begge sider af Folevadsvej er omfattet, Mosesvinget, Horsebakken til kommunegrænsen til Gladsaxe og Gentofte Kommuner.

7. Brønshøjkredsen

Den del af Københavns Kommune, der begrænses af Horsebakken, Mosesvinget, en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej indtil udmundingen af Hyrdevangens forlængelse i denne, idet dog ingen af siderne af Folevadsvej er omfattet, Hyrdevangens forlængelse, Hyrdevangen, Hareskovvej, Borups Allé, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Grøndalsparken, Peter Bangs Vej, Roskildevej og kommunegrænsen til Rødovre, Herlev og Gladsaxe Kommuner.

8. Valbykredsen

Den del af Københavns Kommune, der begrænses af Roskildevej, Peter Bangs Vej, Grøndalsparken, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gamle Carlsberg Vej, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Køge Bugt-banen, en linje mod syd mellem Spontinisvej og forbindelsesbanen til Amager, Hammelstrupvej, en linje mod syd gennem Valbyparken til Kalvebod Strand, Kalvebod Strand og kommunegrænsen til Hvidovre og Rødovre Kommuner.

9. Vesterbrokredsen

Den del af Københavns Kommune, der begrænses af havneløbet, Bernstorffsgade, Vesterbrogade, Trommesalen, Gl. Kongevej, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gamle Carlsberg Vej, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Køge Bugt-banen, en linje mod syd mellem Spontinisvej og forbindelsesbanen til Amager, Hammelstrupvej og en linje mod syd gennem Valbyparken til Kalvebod Strand.

10. Falkonerkredsen

Den del af Frederiksberg Kommune, som mod vest og syd begrænses af Pile Allé, Allégade, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads.

11. Slotskredsen

Den øvrige del af Frederiksberg Kommune.

12. Tårnbykredsen

Dragør og Tårnby Kommuner.

2. Københavns

3. Gentoftekredsen

Gentofte Kommune.

Omegns

Storkreds

2. Lyngbykredsen

Lyngby-Taarbæk Kommune.

3. Gladsaxekredsen

Gladsaxe Kommune.

4. Rødovrekredsen

Herlev og Rødovre Kommuner.

5. Hvidovrekredsen

Hvidovre Kommune.

6. Brøndbykredsen

Brøndby, Ishøj og Vallensbæk Kommuner.

7. Taastrupkredsen

Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner.

8. Ballerupkredsen

Ballerup og Glostrup Kommuner.

3. Nordsjæl-

4. Helsingørkredsen

Helsingør Kommune.

lands storkreds

2. Fredensborgkredsen

Fredensborg og Hørsholm Kommuner.

3. Hillerødkredsen

Gribskov og Hillerød Kommuner.

4. Frederikssundkredsen

Frederikssund og Halsnæs Kommuner.

5. Egedalkredsen

Egedal og Furesø Kommuner.

6. Rudersdalkredsen

Allerød og Rudersdal Kommuner.

4. Bornholms Storkreds

5. Rønnekredsen

Den del af Bornholms Kommune, der omfatter Hasle, Klemensker, Knudsker, Nyker, Rutsker og Rønne Sogne.

2. Aakirkebykredsen

Den øvrige del af Bornholms Kommune. Christiansø.

B. Sjælland-Syddanmark

Storkredse

Opstillingskredse i storkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Hvor opstillingskredsen består af flere eller dele af flere kommuner, er kredskommunen kursiveret.

5. Sjællands

6. Lollandkredsen

Lolland Kommune.

Storkreds

2. Guldborgsundkredsen

Guldborgsund Kommune.

3. Vordingborgkredsen

Vordingborg Kommune

4. Næstvedkredsen

Næstved Kommune.

5. Faksekredsen

Faxe og Stevns Kommuner.

6. Køgekredsen

Køge og Lejre Kommuner.

7. Grevekredsen

Greve og Solrød Kommuner.

8. Roskildekredsen

Roskilde Kommune.

9. Holbækkredsen

Holbæk Kommune.

10. Kalundborgkredsen

Kalundborg og Odsherred Kommuner.

11. Ringstedkredsen

Ringsted og Sorø Kommuner.

12. Slagelsekredsen

Slagelse Kommune.

6. Fyns Storkreds

7. Odense Østkredsen.

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj, mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af Hjallesevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til kommunens sydøstgrænse.

2. Odense Vestkredsen

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod øst, sydøst, nord og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd ad Vestergade, Vestrebro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse.

3. Odense Sydkredsen

Den øvrige del af Odense Kommune.

4. Assenskredsen

Assens Kommune.

5. Middelfartkredsen

Nordfyns og Middelfart Kommuner.

6. Nyborgkredsen

Kerteminde og Nyborg Kommuner.

7. Svendborgkredsen

Langeland og Svendborg Kommuner.

8. Faaborgkredsen

Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommuner.

7. Sydjyllands

8. Sønderborgkredsen

Sønderborg Kommune.

Storkreds

2. Aabenraakredsen

Aabenraa Kommune.

3. Tønderkredsen

Tønder Kommune.

4. Esbjerg Bykredsen

Den del af Esbjerg Kommune, der mod syd begrænses af en linje løbende fra havnefronten ind til Darumvej og derfra ad Gammelby Ringvej og Tjæreborgvej, mod øst af Motorvej E20 og mod nord og vest af Vestkystvejen, Fovrfeld bæk og Sædding Sogns nord- og vestgrænse. Fanø Kommune.

5. Esbjerg Omegnskredsen

Den øvrige del af Esbjerg Kommune.

6. Vardekredsen

Varde Kommune.

7. Vejenkredsen

Billund og Vejen Kommuner.

8. Vejle Nordkredsen

Den del af Vejle Kommune, der mod syd begrænses af Vejle Fjord indtil Skyttehusbugten og derfra begrænses af en linje ind til Helligkildevej, der fortsætter videre mod nordøst langs vestsiden af Helligkildevej til Skyttehusvejens udmunding i denne, idet begge sider af Helligkildevej er omfattet, derfra mod vest langs nordsiden af Skyttehusvejen og Skovvang og derefter mod nord langs østsiden af Østerbrogade, idet ingen af siderne af de nævnte gade- og vejstrækninger er omfattet. Fra Østerbrogades udmunding i Nørrebrogade/Horsensvej løber linjen i først vestlig og derefter nordlig retning til den sydlige kant af skovområdet, der ligger øst for den nordlige del af Lille Grundet Hulvej, idet begge sider af Grundet Bygade med tilhørende veje er omfattet, og idet begge sider af Lille Grundet Hulvej nord for skovområdet (fra og med nr. 20 henholdsvis nr. 21) er omfattet. Linjen løber herefter langs den sydlige kant af skovområdet vest for den nordlige del af Lille Grundet Hulvej og nord for Vejle Sygehus og derefter langs nordsiden af Beriderbakken, idet ingen af siderne af denne gadestrækning er omfattet, indtil banelinjen, idet dog begge sider af den sydlige del af Store Grundet Skovvej (nr. 1- 19 og nr. 2- 18) ikke er omfattet. Linjen følger derefter banelinjen mod nord indtil den nordlige ende af Grejsåvænget, idet ingen del af denne vejstrækning er omfattet. Ved den nordlige ende af Grejsåvænget drejer linjen mod syd langs med og øst for Ny Grejsdalsvej og herefter Grejsdalsvej. Ved den sydlige ende af Grejsdalsvej drejer linjen mod nord langs med og vest for Grejsdalsvej, men øst for Skovvejen, som linjen derefter følger mod nord indtil Anton Berntsensvej, hvor linjen drejer mod vest gennem et skovområde til Søvej, der følges, indtil den udmunder i Jellingvej. Begge sider af Ny Grejsdalvej, Grejsdalsvej, Anton Berntsensvej og Søvej er omfattet, hvorimod Skovvejen ikke er omfattet. Fra Søvejs udmunding i Jellingvej følger linjen endelig den sydlige kant af skovområdet mellem Jellingvej og Vardevej, Vardevej (fra og med nr. 210 og 211), Buldalen, Vejle Å, Skibetvej, og Ruevej, idet begge sider af de nævnte vejstrækninger er omfattet, samt sydgrænsen af Bredsten, Nørup og Randbøl Sogne.

9. Vejle Sydkredsen

Den øvrige del af Vejle Kommune.

10. Fredericiakredsen

Fredericia Kommune.

11. Kolding Nordkredsen

Den del af Kolding Kommune, der er beliggende nord for fjorden, som mod syd begrænses af en linje løbende mod vest fra Kolding Å, fortsættende i vestlig retning langs sydsiden af Sct. Nicolai og Harte Sogne, følgende denne til grænseskæringen ved Skanderup Sogn, og fortsættende i sydlig retning ad Skanderup Sogns øst- og sydgrænse til kommunegrænsen.

12. Kolding Sydkredsen

Den øvrige del af Kolding Kommune.

13. Haderslevkredsen

Haderslev Kommune.

C. Midtjylland-Nordjylland

Storkredse

Opstillingskredse i storkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Hvor opstillingskredsen består af flere eller dele af flere kommuner, er kredskommunen kursiveret.

8. Østjyllands Storkreds

9. Aarhus Sydkredsen

Den del af Aarhus Kommune, der mod nord følger Aarhus Østkredsens (del af bykernen) sydgrænse fra Aarhus Bugt indtil Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs Sogne, fortsættende i en linje mod syd, løbende langs Viby Sogns østgrænse og Fredens Sogns nord-, øst- og sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg Sognes sydgrænse, videre langs Kolt Sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en del af Vitved Sogn (Fastrup Ejerlav).

2. Aarhus Vestkredsen

Den del af Aarhus Kommune, der omfatter Fredens, Borum, Brabrand, Framlev, Fårup, Harlev, Kasted, Kolt, Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Tilst, Viby og Årslev Sogne. Endvidere den del af Åby Sogn, der ligger syd for Silkeborgvej, Gjellerup Sogn med undtagelse af Johannes Ewalds Vej nr. 75-120, samt den del af Skjoldhøj Sogn, der ligger vest for en linje, der fra nord mod syd går fra den vestlige ende af Bredskifte Allé, krydser Viborgvej og derfra fortsætter langs vestsiden af Runehøjen og Bronzealdervænget til Gjellerup Sogns nordgrænse.

3. Aarhus Nordkredsen

Den del af Aarhus Kommune, der mod syd følger Aarhus Østkredsens (del af bykernen) nordgrænse fra Aarhus Bugt indtil Åby Sogn, og derefter afgrænses af en linje i nordvestlig retning langs østsiden af Åby Sogn indtil Silkeborgvej, der følges mod vest indtil Åby Ringvej, fortsættende mod nord ad denne indtil nordsiden af Edwin Rahrs Vej og derfra videre i vestlig retning langs Gjellerup Sogns nordgrænse indtil Bronzealdervænget. Derfra går linjen mod nord vest om Bronzealdervænget og langs vestsiden af Runehøjen til Viborgvej, der krydses, og derfra fortsætter videre mod nord indtil nord for den vestlige ende af Bredskifte Allé, hvorfra linjen følger Tilst og Kasted Sognes østgrænser indtil kommunegrænsen til Favrskov Kommune.

4. Aarhus Østkredsen

Den del af Aarhus Kommunes bykerne, som mod nord begrænses af en linje løbende mod vest fra Aarhus Bugt syd for Trøjborgvej og Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Aarhus Å, følgende denne til Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs Sogne, fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til Absalonsgade og derfra videre ad Absalonsgade, Frederiks Allé, Ole Rømers gade, Brammersgade, Marselisborg Allé og Jægergårdsgade til Aarhus Bugt. Endvidere den del af Aarhus Kommune, der omfatter Egå sogn - dog afviges Egå Sogns nordvestgrænse, hvor denne sydvestfra møder Djurslandmotorvejen; herfra følges motorvejen i nordøstlig retning til Mejlbyvej, hvorefter den følger vejen nordpå til skæringspunktet med Egå Sogns nordøstgrænse - samt Ellevang, Hjortshøj, Risskov, Skelager, Skødsstrup og Vejlby Sogne.

5. Djurskredsen

Norddjurs og Syddjurs Kommuner

6. Randers Nordkredsen

Den del af Randers Kommune, der ikke henhører under Randers Sydkredsen.

7. Randers Sydkredsen

Den del af Randers Kommune, der omfatter Asferg, Fårup, Nørbæk, Sønderbæk, Læsten, Øster Bjerregrav, Ålum, Kousted, Værum, Ørum, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Langå, Torup, Hørning, Årslev, Virring og Essenbæk Sogne. Den del af Randers Kommune, der ligger syd for Gudenåen og Randers Fjord, er ligeledes i øvrigt omfattet. Omfattet er endvidere den del af Randers Kommune, der er beliggende nord for Gudenåen og Randers Fjord, og som begrænses af en linje, der fra Gudenåen går i nordlig retning langs vestsiden af Gudenåvej indtil Jernbanegade, som linjen krydser ved Banegårdspladsen. Derfra fortsætter linjen langs østsiden af Sjællandsgade og derefter videre mod nord til Vestre bakkevej, der følges på begge sider til og med nr. 26 og 17, hvorfra linjen fortsætter mod nord langs østsiden af Tranekærsvej indtil Nordvangsvej, hvis nordside derefter følges i østlig retning til Hobrovej, som linjen krydser for derefter at følge nordsiden af Langgade i østlig retning indtil Mariagervej, hvorfra linjen går mod syd følgende østsiden af Mariagervej indtil Nørre Boulevard, hvor linjen drejer mod øst og følger nordsiden af Nørre Boulevard indtil dennes udmunding i Østervangsvej, dog således, at Ny Vinkelvej, Nattergalvej og Spurvevej beliggende nord for Nørre Boulevard tillige er omfattet. Ved Østervangsvej drejer linjen mod syd og derefter vest følgende Østervangsvejs vestside indtil Udbyhøjvej. Nordsiden af Udbyhøjvej følges derefter mod øst til og med nr. 66 og 51, hvorfra der følges en linje mod sydøst sønden om Benzonvej til Toldbodgade, der i sin helhed er omfattet. Hvor Toldbodgade krydser Rismøllebækken, går linjen mod syd langs Rismøllebækken til Randers Fjord.

8. Favrskovkredsen

Favrskov Kommune.

9. Skanderborgkredsen

Odder, Samsø og Skanderborg Kommuner.

10. Horsenskredsen

Horsens Kommune

11. Hedenstedkredsen

Hedensted Kommune.

9. Vestjyllands Storkreds

10. Struerkredsen

Lemvig og Struer Kommuner

2. Skivekredsen

Skive Kommune

3. Viborg Vestkredsen

Den del af Viborg Kommune, der ligger vest for en nord- og sydgående linie fra Hjarbæk Fjord østpå via sognegrænsen Vorde Sogn til hovedvej 13 (Ålborgvej), der følges sydpå til rundkørsel ved kraftvarmeværk, fortsætter østpå ad Nordre Ringvej, videreføres sydpå via Nørremølle Å gennem de to Viborg-søer, i den sydlige ende af Søndersø fortsætter i ejerlavsgrænsen mellem Viborg Markjorder og Søgårde, Asmild sydover til hovedvej 26 (Aarhusvej), og derefter følger ejerlavsgrænsen videre sydpå til det sted, hvor banelinjen og ejerlavsgrænsen mødes. Derefter følges banelinjen til vej 52 (Kjellerupvej) og ad denne mod syd, til kommunegrænsen krydses.

4. Viborg Østkredsen

Den øvrige del af Viborg Kommune

5. Silkeborg Nordkredsen

Den del af Silkeborg Kommune, der omfatter Dallerup, Voel, Svostrup, Tvilum, Skorup, Gjern og Skannerup Sogne. Endvidere Grønbæk, Levring, Sjørslev, Vium, Thorning, Vinderslev, Hørup og Hinge Sogne. Endvidere Funder Sogn, dog i sydøst følgende en linje langs det vestlige skel af matr. nr. 9d Funder by, Funder, det nordlige skel af matr. nr. 29bø Funder by, Funder, det østlige skel af matr. nr. 29 b Funder by, Funder til Vestre Ringvej og mod nord langs sognegrænsen, men tillige omfattende Kongshedevej 9 og 16. Endvidere Kragelund og Sinding Sogne. Endvidere Sejling Sogn med undtagelse af ejendomme beliggende i ejerlavsområderne Ø. Bording by, Balle og Balle by, Balle. Endvidere Lemming Sogn. Endvidere Gødvad Sogn, dog fra vest følgende en linje langs det østlige skel af matr. nr. 1565fæ Silkeborg Markjorder videre mod syd langs Søholtbæk, mod øst langs det sydlige skel af matr. nr. 1566 Silkeborg Markjorder, mod syd langs det vestlige skel af matr.nr. 1565cc Silkeborg Markjorder, mod øst langs ejerlavsgrænsen mellem Silkeborg markjorder og Ø. Kejlstrup, Gødvad, mod syd langs ejerlavsgrænsen mellem Silkeborg markjorder og Gødvad by, Gødvad, til Østre Ringvej og Østre Ringvej (begge sider) til Gudenåen. Endvidere Linå og Sejs-Svejbæk Sogne.

6. Silkeborg Sydkredsen

Den øvrige del af Silkeborg Kommune.

7. Ikastkredsen

Ikast-Brande Kommune

8. Herning Sydkredsen

Den del af Herning Kommune, der omfatter Herning, Skt. Johannes, Fredens, Hedeager, Arnborg, Kølkær, Kollund, Rind, Studsgård, Assing, Sdr. Felding, Skarrild og Ilderhede Sogne.

9. Herning Nordkredsen

Den øvrige del af Herning Kommune.

10. Holstebrokredsen

Holstebro Kommune

11. Ringkøbingkredsen

Ringkøbing-Skjern Kommune

10. Nordjyl-

11. Frederikshavnkredsen

Frederikshavn og Læsø Kommuner

lands Stor-

kreds

2. Hjørringkredsen

Hjørring Kommune

3. Brønderslevkredsen

Brønderslev og Jammerbugt Kommuner

4. Thistedkredsen

Thisted og Morsø Kommuner

5. Himmerlandkredsen

Rebild og Vesthimmerland Kommuner

6. Mariagerfjordkredsen

Mariagerfjord Kommune

7. Aalborg Østkredsen

Den del af Aalborg Kommune, som ikke henhører under Aalborg Nordkredsen eller Aalborg Vestkredsen.

8. Aalborg Vestkredsen

Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som fra Limfjordsbroen til banelinjen begrænses af en linje, der følger vestgrænsen for den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Nordkredsen. Omfatter endvidere den del af kommunen, der mod nord grænser op til den øst for banelinjen liggende del af Aalborg Nordkredsen, og mod øst er begrænset af en linje, der følger Østeråstien mod syd til Over Kæret, drejer mod vest langs Over Kæret, som ikke er omfattet, til banelinjen, og som herefter følger banelinjen til det sted, hvor Dallvej krydser banelinjen. Omfatter tillige de øst for Østeråstien beliggende Haveforeningen Åen og Haveforeningen Ålykke samt del af den øst for Østeråstien beliggende del af Håndværkervej (nr. 18-30 og 27-33). Omfatter ligeledes den del af kommunen, der begrænses af en linje, der fra det sted, hvor Dallvej krydser banelinjen, mod øst og syd følger Dallvej og derefter Skudshalevej, indtil denne krydser Dall Sogns nordgrænse, idet begge sider af de nævnte vejstrækninger er omfattet. Dall Sogns nordgrænse følges derefter videre mod øst og derefter mod syd indtil grænsen til Ferslev Sogn. Ferslev Sogns nordøst- og østgrænse følges derefter mod syd indtil grænseskæringen med Volsted Sogn, idet Gultentorpvej 70-100, 71 og 112 samt Hedeageren 10-40 (alle lige numre) og 5 tillige er omfattet. Herefter følges Volsted Sogns østlige grænse mod syd og sydøst indtil kommunegrænsen til Rebild Kommune. Endvidere Egholm.

9. Aalborg Nordkredsen

Den nord for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune og den del beliggende syd for Limfjorden, der begrænses af en linje, der fra Limfjordsbroen følger Vesterbro, derefter Urbansgade (begge sider af de nævnte gadestrækninger er omfattet) fortsættende mod vest langs Reberbansgade og derefter mod syd langs Absalonsgade (ingen af siderne af de nævnte gadestrækninger er omfattet) til Annebergvej. Annebergvej følges mod vest til Kong Eriks Vej, denne følges mod syd til Klostermarken og fortsætter mod øst langs Klostermarken til Kong Christians Allé og videre mod syd langs denne til Hasserisgade, der følges mod sydvest til Skovbakkevej og fortsætter mod syd langs Skovbakkevej til skovområdet Mølleparken (begge sider af de i dette punktum nævnte vejstrækninger er omfattet). Gennem nævnte skovområde fortsætter linjen til Mølleparkvej (nr. 12) og går derfra mod nordøst til Søndre Skovvej og følger denne mod sydøst til Hobrovej, krydser denne, fortsætter mod øst langs Rømersvej (begge sider af vejen er omfattet), krydser Postmestervej (nr. 1) og fortsætter videre ud til banelinjen. Øst for banelinjen fortsætter linjen mod nordøst til og videre langs Dag Hammarskjølds Gade til Jyllandsgade, der følges mod øst til Kjellerupsgade, der følges mod nord til Nyhavnsgade, der mod nordvest følges til Slotspladsen og derfra mod nord til Limfjorden (begge sider af de i dette punktum nævnte gadestrækninger er omfattet).

Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej osv., med mindre andet er angivet.

Officielle noter

1. § 1 i lov nr. 312 af 29. marts 2014 er sålydende:

Ȥ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 11. februar 2013, som ændret ved lov nr. 158 af 20. februar 2013, § 4 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 1468 af 17. december 2013 og § 1 i lov nr. 173 af 26. februar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 2, 1.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Inden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navn godkendes af Valgnævnet, jf. § 17. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato.«

2. I § 12, stk. 2, 5. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »en formular« til: »navnet«.

3. I § 12, stk. 3, 1. pkt., udgår »formularen og«.

4. I § 12, stk. 4, 1. pkt., ændres to steder »formular til vælgererklæring« til: »navn«, og »en formular med det« udgår.

5. § 12, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Den, der har fået partiets navn godkendt, kan dog, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse, indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.«

6. § 12, stk. 5-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.

Stk. 6. En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre erklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive erklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring tilbage. En vælgererklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal tilintetgøres.

Stk. 7. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato.

Stk. 8. En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintetgøres.

Stk. 9. Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. stk. 1, må ikke anvendes til andet formål.

Stk. 10. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier.

Stk. 11. Økonomi- og indenrigsministeren kan i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som økonomi- og indenrigsministeren stiller til rådighed. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om

1. fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system,

2. forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,

3. indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt,

4. behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og

5. opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.«

7. I § 17, stk. 1, nr. 2, ændres »formularer til vælgererklæringer« til: »navne«.«

2. § 1, nr. 19, i lov nr. 215 af 28. marts 2001 vedrører § 106, stk. 1.

3. Lov nr. 501 af 7. juni 2006 er bekendtgjort den 8. juni 2006.

4. § 1, nr. 2, i lov nr. 513 af 6. juni 2007 vedrører § 110, stk. 1.

5. Lov nr. 521 af 12. juni 2009 er bekendtgjort den 13. juni 2009.

6. Lov nr. 1099 af 30. november 2009 er bekendtgjort den 30. november 2009.

7. § 1, nr. 3, 5, 6 og 8-11, i lov nr. 589 af 18. juni 2012 angår en ændring af § 109, stk. 3, en nyindsættelse af § 109, stk. 4, 7 og 8, samt ændringer i § 109, stk. 13 og 15.

8. § 1, nr. 3, 5 og 6, i lov nr. 589 af 18. juni 2012 vedrører § 109, stk. 3-15.

9. § 1, nr. 12 og 17-19, i lov nr. 589 af 18. juni 2012 angår en nyindsættelse af § 109 a, stk. 5, samt ændringer af § 109 a, stk. 10-13.

10. Lov nr. 158 af 20. februar 2013 er bekendtgjort den 21. februar 2013.

11. Lov nr. 1468 af 17. december 2013 er bekendtgjort den. 18. december 2013.

12. Bilag 1 som affattet ved lov nr. 536 af 8. juni 2006 og ændret ved bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 2011 og bekendtgørelse nr. 176 af 25. februar 2014 udstedt med hjemmel i lovens § 8, stk. 5.