← Kommunal- og regionalvalgloven

§ Kommunal- og regionalvalgloven · kapitel 26 af 26

Kapitel 13 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LBK nr 363 af 02/04/2014

§ 110. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985.

Stk. 3-4. (Udelades)


Lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der i kapitel 5 bl.a. ændrer lovens titel, overalt ændrer »amtskommune« til »region«, »Amtsrådet« til »Regionsrådet«, »amtsrådsvalg« til »regionsrådsvalg«, »amtsrådsvalget« til »regionsrådsvalget«, »amtsvalgbestyrelsen« til »regionsvalgbestyrelsen«, »Amtsvalgbestyrelsen« til »Regionsvalgbestyrelsen« samt ændrer § 1, stk. 1, § 2, stk. 2, § 3, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1 og 2, § 6 a, § 14, stk. 1-3, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 3, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1, § 44, stk. 1, § 45, § 48, stk. 1, § 60, stk. 1, § 63, stk. 4, § 65, stk. 1, § 71, stk. 2, § 80, stk. 2, § 81, stk. 2, § 89, stk. 1 og 2, § 91, stk. 2, § 92, stk. 2 og 3, § 93, stk. 1, § 94, overskriften til kapitel 10, § 97, stk. 1 og 2, § 98, § 99, stk. 1, 3 og 4, § 100, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 3 og 4, § 102, stk. 1 og 2, § 103, stk. 2, § 105, stk. 1 og 2, § 106, stk. 2, § 107, stk. 1 og 2 og § 108 a, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.:

§ 85. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 37 og kapitel 5 træder dog i kraft den 1. januar 2007.

§§ 86-88. (Udelades)

§ 89. (Udelades)

Stk. 2. Lov om kommunale og regionale valg, jf. § 79, har virkning fra og med de kommunale og regionale valg i 2009, jf. dog stk. 3. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om kommunale valg om afholdelse af valg til amtsråd, finder tilsvarende anvendelse for regionale valg, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet.

Stk. 3. Kapitel 11 i lov om kommunale og regionale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden finder anvendelse for regionsrådene fra og med regionsrådenes første funktionsperiode fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 og for kommunalbestyrelserne fra den 1. januar 2007.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 1470 af 17. december 2013 om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og lov om kommunale og regionale valg (Suspension og afsættelse af en borgmester, frister for materiale til kommunalbestyrelsesmøder m.v.), hvis § 3 indsætter § 105, stk. 2, og ændrer § 105, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

§ 5

Stk. 1. Medlemmer og stedfortrædere af Valgbarhedsnævnet beskikkes første gang i henhold til reglerne i § 3, nr. 2, for perioden den 1. april 2014 til den 31. marts 2018.

Stk. 2. § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse på afgørelser, Valgbarhedsnævnet træffer før den 1. april 2014. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler i § 105, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg anvendelse.1)

Stk. 3. Er en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand suspenderet forud for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i § 66, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse2), jf. tillige § 64 a, stk. 3, 2. pkt., i samme lov og § 38 i regionsloven3), fortsat anvendelse.


Lov nr. 173 af 26. februar 2014 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Mulighed for ændring af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed), hvis § 3 indsætter § 53 a og ændrer § 60, stk. 4, indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 2. april 2014

P.M.V. Hans B. Thomsen

/ Nicoline Nyholm Miller

Officielle noter

  1. Jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar 2013. Lovens § 105, stk. 2, er sålydende: »Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af økonomi- og indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf regionsrådene i forening udpeger ét og Kommunernes Landsforening tre. Foreningerne udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år regnet fra den 1. april i året efter valgåret.«

  2. Jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013. Lovens § 66, stk. 5, er sålydende: »Kommunalbestyrelsen kan med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse beslutte, at der i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde sker en nedsættelse af det vederlag, der ydes formanden eller det pågældende magistratsmedlem. Nedsættelsen kan, medmindre omstændighederne taler for et fuldstændigt bortfald, højst udgøre en tredjedel af vederlaget. Sker der en retlig prøvelse i henhold til stk. 4, og denne ikke medfører fritagelse for hvervet, har formanden eller det pågældende magistratsmedlem krav på efterbetaling af forskellen mellem det fulde og det nedsatte vederlag.«

  3. Jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 25. juli 2013. Lovens § 38 er sålydende: »Lov om kommunernes styrelse § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 63 a om vedkommende ministers udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner, § 66 om borgmesterens funktionsvægring, § 68 om udbud af kommunens faste ejendomme og § 69 om nødstyre finder tilsvarende anvendelse for regionerne. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse §§ 68 og 69, finder tilsvarende anvendelse, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet.«