§ Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. · kapitel 8 af 8
Kapitel 4 – Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
LBK nr 330 af 29/03/2014
§ 23. Biskoppens afgørelser efter loven kan påklages til kirkeministeren.
Stk. 2. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kirkeministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
§ 24. Kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse på kirker i kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse.
Stk. 2. Kapitel 1 og bestemmelserne i § 5, stk. 3, og § 6 finder anvendelse på kirker i hospitaler og lignende stiftelser såvel som kapeller, der udgør en del af en beboelsesbygning i privat eje.
Stk. 3. Loven medfører ikke ændringer i de særlige regler for
-
Kirkefondets kirker i København og
-
Skt. Petri kirke i København.
Stk. 4. Kirkeministeren kan bestemme, at de hidtil gældende regler om særlige overtilsyn for Holmens kirke, Garnisons kirke og Kastelskirken opretholdes.
§ 25. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:
-
Lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961, bortset fra §§ 8-11.
-
Lov om kirkers bestyrelse m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 26. juni 1970.
-
Lov nr. 100 af 15. maj 1903 om afløsning af tienden.
-
Lov nr. 129 af 4. april 1928 om afløsning af tienden i de sønderjyske landsdele.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 347 af 3. april 20131) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. (Udelades).
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 25. marts 20142) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. april 2014.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kirkeministeriet, den 29. marts 2014
Marianne Jelved
/ Eva Stilov
Officielle noter
-
Ændringslovens § 4 vedrører § 13, stk. 2, overskriften til § 14, og § 14, stk. 1, nr. 1, og § 14, stk. 4.
-
Ændringslovens § 1 vedrører § 5, stk. 2, § 19, stk. 3, og § 24, stk. 2.