Serviceloven § 196
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i en bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.
Lov nr. 550 af 26. maj 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14, 136 og 148. Lovændringen angår sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Stk. 2-6. (Udeladt).
§ 4
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 2-7. (Udeladt).
Lov nr. 628 af 11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 11, 14, 44-46, 48-50, 52-54, 55-57 b, 59, 62, 64-66, 68, 68 b, 69-76, 138, 140 142, 143, 148, 148 a, 151, 153, 153 a, 160, 166 a, 167, 168 og 181. Lovændringen angår Barnets Reform.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Alle sager efter § 65 i lov om social service, der verserer ved de sociale nævn, og hvori der ikke er truffet afgørelse ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrelsen.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 2011 skal kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer udpege 2 medlemmer af børn og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Med virkning fra den 1. januar 2011 skal statsforvaltningen udpege 1 pædagogisk-psykologisk sagkyndig til børn og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
Lov nr. 629 af 11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14, 17, 32, 52, 79 a, 89, 101, 144, 148 a, 151, 151 a, 161 og 166. Lovændringen angår afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.)
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010. § 14, stk. 3, § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, § 52, stk. 3, nr. 4, § 101, stk. 4 og 5, og § 148 a, stk. 1 og 5, i lov om social service som affattet eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 6, 10, 12 og 13, samt ophævelsen af § 144 i lov om social service, jf. denne lovs § 1, nr. 11, træder dog først i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. § 14, stk. 3, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på private tilbud, der den 1. januar 2011 er godkendt efter § 144 i lov om social service.
Stk. 3. Alle sager om hjælp efter §§ 83 og 84 i lov om social service, der verserer ved klagerådet efter de hidtil gældende §§ 34-36 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der ikke er afgivet indstilling til kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 2010, tilbagesendes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. (Udeladt).
Lov nr. 1613 af 22. december 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 42 og 182. Lovændringen angår loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.
Stk. 3. For personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen uanset § 42, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1614 af 22. december 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 112 og 182. Lovændringen angår nedsættelse af tilskuddet til høreapparater).
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 153 af 26. februar 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 123 d og 167. Lovændringen angår alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2011.
§ 3
Forslag til revision af lovens § 123 d fremsættes senest i folketingsåret 2013-14.
Lov nr. 595 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 69, 142, 167, 168 og 170. Lovændringen angår ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 7, finder anvendelse på sager, som indbringes for domstolene efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 596 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1, 138, 174, 176, 176 a og 182. Lovændringen angår inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.)
§ 3
Loven træder i kraft den 1. september 2012.
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1, har alene virkning for hjælp efter lov om social service, der er ydet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udeladt).
Lov nr. 597 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 13, 49 a, 64, 76, 140, 152 og 196. Lovændringen angår styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 12, finder anvendelse på underretninger, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1380 af 23. december 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 100 og 182. Lovændringen angår reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)
§ 21
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48, samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.
Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.
Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b-25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b-25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til § 62, stk. 1, § 63, § 66, stk. 2, og § 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.
Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.
Stk. 8. (Udeladt).
§ 22
(Udeladt).
§ 23
(Udeladt).
Lov nr. 1400 af 23. december 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 112 og 182. Lovændringen angår samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. For ansøgninger om tilskud til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 326 af 23. marts 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 91, 92, 93 og 94 b. Lovændringen angår kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2013.
Stk. 2. Borgere, der før lovens ikrafttræden har valgt et servicebevis efter § 94 b i lov om social service, og som har ansat en person eller indgået aftale med en virksomhed om at udføre hjælpen, kan dog fortsætte med denne ordning til og med den 30. september 2013 efter den hidtil gældende § 94 b.
Lov nr. 493 af 21. maj 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 3, 129, 131, 133, 134, 137 d, 142, 166 og 167. Lovændringen angår forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.)
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
(Udeladt).
Lov nr. 495 af 21. maj 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 65 a, 66, 67, 72, 74, 123 a, 123 b, 137 e, 137 f, 137 g, 137 h, 137 i, 137 j, 137 k, 137 l, 137 m og 167. Lovændringen angår kriminalpræventive sociale indsatser.)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1 og 2, fastsættes af Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Lov nr. 496 af 21. maj 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 19, 48, 48 a, 49 b, 50, 50 a, 50 b, 50 c, 51, 57 c, 58, 59, 68 c, 71, 72, 153, 155, 155 a, 155 b, 181, 195 a og 196. Lovændringen angår beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 13 og 26, træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det børnehus, som kommunen er tilknyttet efter § 50 a, stk. 1, i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal benyttes til brug for en på tidspunktet for lovens ikrafttræden igangværende eller planlagt børnefaglig undersøgelse efter § 50 i lov om social service af et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom.
Lov nr. 622 af 12. juni 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 112 a. Lovændringen angår overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.)
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2013.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 651 af 12. juni 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 4, 5, 7, 8, 14, 52, 66, 66 a, 68 b, 76, 123, 123 c, 133, 136, 137 e, 137 f, 137 m, 140, 141, 142, 143, 145, 148, 148 a, 151. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.)
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 1462 af 17. december 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 50, 55, 66 a, 68, 76, 76 a, 140, 160, 167, 176 a. Lovændringen angår mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.)
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 5
Stk. 1. For børn og unge under 18 år, der før den 1. juli 2003 er anbragt uden for hjemmet, overtages pligten til at yde hjælp efter lov om social service af den kommune, der er refusionspligtig efter § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 1168 af 19. december 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, når den unge fylder 18 år, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får forlænget sit ophold i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Kommunen bevarer pligten til at yde hjælp efter lov om social service, hvis den unge i umiddelbar forlængelse af opholdet i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis den kommunalbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, ikke umiddelbart forud herfor var opholdskommune for den unge, kan kommunalbestyrelsen dog, inden den unge fylder 18 år, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til den pågældende. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 1632 af 26. december 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 12 a. Lovændringen angår rådgivning og handleplaner til voksne udsat for æresrelaterede konflikter)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for borgere, der henvender sig til kommunen med æresrelaterede konflikter efter lovens ikrafttræden.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 20. marts 2014
P.M.V. Nina Eg Hansen
/ Dorte Bech Vizard
Kilde: Retsinformation.dk