§ Sundhedsloven · kapitel 168 af 168
Kapitel 84 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LBK nr 1202 af 14/11/2014
§ 277. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-9.
Stk. 2. Samtidig ophæves
-
lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,
-
lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998,
-
lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003,
-
lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995,
-
lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,
-
lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,
-
lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger,
-
lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. december 2003,
-
lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,
-
§§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,
-
lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, idet lovens § 1 a om tjenestemandsansatte ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune dog opretholdes,
-
lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, og
-
lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.
Stk. 3. Afsnit IV om transplantation og afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og § 273 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.
Stk. 4. §§ 207-209 træder i kraft den 1. januar 2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestemmelser påhviler regionerne, i stedet vil påhvile amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006. Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæsenet. De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter for regionsrådene udpeges af forberedelsesudvalget med virkning for denne periode, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudvalgets opgaver.
Stk. 5. § 215 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002.
Stk. 6. § 222 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995.
Stk. 7. § 264 træder i kraft for beløb, der overføres til det danske sundhedsvæsen for behandling, der afsluttes efter den 31. december 2005. Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, der efter bestemmelsen tilfalder et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, for behandling afsluttet efter den 31. december 2005 og inden den 31. december 2006 tilfalder i stedet den amtskommune, Hovedstatens Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune eller den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 8. §§ 28-35 har virkning for biologisk materiale, der er afgivet efter den 1. september 2004. Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30 og 31 kan dog tillige have virkning for biologisk materiale, der er afgivet før den 1. september 2004.
Stk. 9. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 om brystundersøgelse til kvinder.5)
Stk. 10. § 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebistand træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 11. Beføjelser, som kommunalbestyrelsen har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen om levering af hjemmesygepleje, jf. § 138, bevares efter de tidligere gældende regler.
Stk. 12. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 og stk. 3 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 278. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 491 af 7. juni 2006 (Ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bestemmelser i overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening, er ugyldige.
Stk. 3. § 227, stk. 5-8, som affattet ved lovens § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for overenskomster indgået i medfør af § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring.
Lov nr. 1546 af 21. december 2010 (Egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen og justering af regler om vurdering af forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, dog jf. stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens § 64, stk. 1, § 64, stk. 5, § 146 a, § 147, stk. 2, § 149, stk. 1, og § 149 a, stk. 1, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2 og 5-8. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Lov nr. 1259 af 18. december 2012 (Regelforenkling i den kommunale tandpleje og ændring af kompetenceregler om apotekeres udnævnelse m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
§ 4
Klager over Sundhedsstyrelsens afgørelser efter apotekerlovens § 15, stk. 1-3, der inden denne lovs ikrafttræden er indkommet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, omfattes ikke af bestemmelsen i apotekerlovens § 15, stk. 4.
§ 5
Stk. 1. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 129, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis og retten til at modtage tilskud efter § 129, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, indtil behandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Den, der ved denne lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg i henhold til § 131, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, bevarer retten til behandling i privat praksis, indtil behandlingen er afsluttet. Bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen. Kommunen kan i henhold til § 132, stk. 1, i sundhedsloven beslutte, at patienten selv skal betale en del af udgiften.
Lov nr. 653 af 12. juni 2013 (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 7-11, træder i kraft den 1. september 2014.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i sundhedslovens §§ 105, 107 og 112 finder fortsat anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1463 af 17. december 2013 (Styrkelse af sundhedsaftaler samt regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på sundhedsaftaler indgået for perioden 2011-2014. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1638 af 26. december 2013 (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens § 7, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 157, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 227, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31. Ministeren kan herunder fastsætte, at §§ 57 b-57 d, § 157, stk. 7 og 8, § 273 a og ændringerne i § 227, stk. 1, træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft, finder overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991 som ændret senest ved aftale af 21. december 2010 fortsat anvendelse.
Stk. 4. Bilag 1 til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet gælder, indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft. Den økonomiske ramme svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor økonomiprotokollatet, jf. bilag 1, er gældende.
Stk. 5. Efter ansøgning finder lovens § 1, nr. 12, 16 og 28, anvendelse for køb af lægemidler og udgifter til behandling, der har fundet sted i perioden fra den 25. oktober 2013 til lovens ikrafttræden.
Lov nr. 171 af 26. februar 2014 (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ophold i udlandet, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden.
Lov nr. 518 af 26. maj 2014 (Samarbejde mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien, styrket transitkontrol og overvågning af lægemidler, adgang for sygehusapoteker til at færdigtilberede cytostatika til familiedyr og til indbyrdes handel med råvarer, straf for overtrædelse af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 7, 9, 10 og 12, § 2, nr. 1, §§ 2 b-2 e i lov om medicinsk udstyr som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, § 2, nr. 4, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. november 2014.
Stk. 3. En fabrikant af medicinsk udstyr og en ejer af en specialforretning, der forhandler medicinsk udstyr, eller deres repræsentanter, der er etableret i Danmark den 1. juni 2014, skal underrette Sundhedsstyrelsen om oplysninger, der fastsættes i medfør af § 2 a, stk. 2, i lov om medicinsk udstyr, senest den 1. oktober 2014.
Stk. 4. De læger, tandlæger, sygeplejersker eller apotekere, der den 1. november 2014 har en tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning, der er omfattet af sundhedslovens § 202 a, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, kan efter anmeldelse heraf til Sundhedsstyrelsen senest den 1. april 2015 fortsætte en sådan tilknytning.
Stk. 5. De sundheds- eller andre fagpersoner, der inden den 1. november 2014 har indgået en aftale med en lægemiddel- eller medicovirksomhed om økonomisk støtte til deltagelse i en fagrelevant aktivitet i udlandet, der finder sted efter denne dato, og som er omfattet af sundhedslovens § 202 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, skal senest den 1. april 2015 foretage anmeldelse heraf til Sundhedsstyrelsen.
Lov nr. 519 af den 26. maj 2014 (Ændring af regler om patienters retsstilling, nedlæggelse af Lægemiddelskadeankenævnet, oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patientskadesager, afbrydelse af forældelse i sager om patient- og lægemiddelerstatninger, offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter ved tilbagevendende tilsyn m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for anmodninger om aktindsigt, der modtages før den 1. juli 2014. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4-9. (Udelades)
Stk. 10. Sundhedslovens § 215 a, stk. 8, 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, og sundhedslovens § 219, stk. 6, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, samt § 71, stk. 6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for tilsynsrapporter vedrørende det senest afholdte tilsyn inden den 1. juli 2014.
Lov nr. 743 af den 25. juni 2014 (Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.)15) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. september 2015.
Stk. 3. For personer henvist før den 1. september 2014 til undersøgelse eller behandling efter reglerne i kapitel 20 a og 20 b i sundhedsloven finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 14. november 2014
Nick Hækkerup
/ Lise Wied Kirkegaard
Officielle noter
-
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65.
-
Bestemmelsen træder i kraft på det tidspunkt, ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1638 af 26. december 2013.
-
Ophævelsen af § 82 b, stk. 4, træder i kraft den 1. september 2015, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 743 af 25. juni 2014. Medmindre andet bestemmes forinden, har bestemmelsen indtil den 1. september 2015 følgende ordlyd: »Stk. 4. Ved henvisning til psykiatrisk udredning er fristen dog 2 måneder.«
-
§ 1, nr. 14, i lov nr. 1638 26. december 2013 indsætter i § 157 to nye stykker 7 og 8 efter stk. 6. De eksisterende stk. 7-11 bliver som konsekvens heraf stk. 9-13. Ændringen er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, men er ved udstedelsen af lovbekendtgørelsen endnu ikke trådt i kraft. Ændringen træder i kraft på det tidspunkt, ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 743 af 25. juni 2014.
-
Sundhedslovens § 85 er sat i kraft den 15. december 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1156 af 28. november 2008.
-
Lovændringen vedrører § 227.
-
Lovændringen vedrører §§ 64, 81, 146, 146 a, 147, 149, 149 a, 157, 271.
-
Lovændringen vedrører §§ 129, 131 og 248.
-
Lovændringen vedrører §§ 37, 52, 105, 106, 107 og 112.
-
Lovændringen vedrører § 78 og § 205.
-
Lovændringen vedrører §§ 2a, 7, 51, 51 a, 57 a-d, 78 a, 79, 89 a, 118 a, 157, 164 a, 168, 170,171, 172, 225, 227, 262, 263, 265, 271, 273 a, 274 a.
-
Lovændringen vedrører § 167 og § 260.
-
Lovændringen vedrører §§ 202 a-d og § 272.
-
Lovændringen vedrører §§ 38, 40, 41, 42 a-b, 43, 215 a, 219, 271 og 272.
-
Lovændringen vedrører §§ 51, 82 b, 86, kapitel 20 a, kapitel 20 b, §§ 87, 90, 171 og 262.