§ Sundhedsloven · kapitel 102 af 168
Kapitel 18 – Særlige sygehusydelser m.v.
LBK nr 1202 af 14/11/2014
§ 83. Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.
§ 84. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
§ 85. Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9.
Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi).
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.