← Aktivloven

§ Aktivloven · kapitel 30 af 32

Kapitel 14 – Finansiering m.v.

LBK nr 1193 af 13/11/2014

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2. Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til midlertidig huslejehjælp efter §§ 81 a og 81 b.

§ 100. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog stk. 2. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 3. Kommunen modtager ingen refusion fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

Stk. 5. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

Stk. 6. Stk. 3 finder ikke anvendelse for årene 2013 og 2014.

§ 100 a. (Ophævet)

§§ 101-102. (Ophævet)

§ 103. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, og § 52. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. og 65 pct. refusion, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

§ 103 b. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 69 j og § 69 k, stk. 4, til personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb for de personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Der ydes refusion efter stk. 1 og 2 til og med 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

§ 104. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og § 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

§ 104 a. (Ophævet)

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10, jf. dog § 99, stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart efter § 34 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling efter § 34 b.

§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

  1. udlændingelovens §§ 7 og 8,

  2. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

  3. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

  4. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

  5. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

  6. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

  7. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

  8. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

  9. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

  10. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

  1. udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

  2. udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:

  1. § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.

  2. § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

  3. § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26, stk. 2.

  4. § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

  5. § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

  6. § 52 om revalideringsydelse og § 68 om ressourceforløbsydelse.

  7. § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

  8. § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68

  9. § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

  10. (Ophævet)

  11. (Ophævet)

  12. (Ophævet)

  13. § 85 a om efterlevelseshjælp.

  14. § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.

Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a

Rådgivning

§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.