Gammelførtidspensionsloven § 38
§ 38. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.
Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,
-
hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
-
hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder
-
hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.
Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler, der sikrer, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
Kilde: Retsinformation.dk