Bekendtgørelse af lov om stormflod og stormfald § 11

§ 11. Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Arealet skal være dækket af basisforsikringen inden for en frist, som fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 2. Efter fristens udløb kan et skovareal kun blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud ved ejerskifte, og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter ejerskiftet, som fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 3. Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte, og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter ejerskiftet, som fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, hvornår arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring.

Stk. 5. Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter drøftelse med miljøministeren nærmere regler til gennemførelse af forsikringsordningen.

Kilde: Retsinformation.dk