← Inkassoloven

§ Inkassoloven · kapitel 16 af 16

Kapitel 8 – Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

LBK nr 1018 af 19/09/2014

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 3, § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, 2. pkt., § 8, stk. 1, § 10, §§ 12-14, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16 eller § 23.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af § 20 kan der fastsættes straf i form af bøde og fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997 og har virkning for inkassovirksomhed, der udøves efter lovens ikrafttræden. For den, som ved lovens ikrafttræden udøver inkassovirksomhed, træder bestemmelserne i lovens §§ 3 og 8 om autorisation og godkendelse først i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2-3. (Udelades)1)

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 736 af 25. juni 2014 (Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.3)

Stk. 2. §§ 1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11 træder i kraft den 1. juli 2014.

Justitsministeriet, den 19. september 2014

Karen Hækkerup

/ Thomas Klyver

Officielle noter

  1. Bestemmelserne vedrører ændringer i anden lovgivning og udelades derfor.

  2. Lovændringen vedrører § 19, stk. 1.

  3. Bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 2014.