Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 153

§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til 60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:

  1. Indskud i centralbanker i zone A.

  2. Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

  3. Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt af et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som frembyder tilsvarende sikkerhed.

  4. Obligationer optaget til handel på et reguleret marked udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis realkreditinstituttet er koncernforbundet med et andet realkreditinstitut.

Kilde: Retsinformation.dk