Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 9

§ 9. Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.

Stk. 2. Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen efter stk. 1, afgives indstillingen i et fællesmøde. Ministeren for ligestilling og kirke kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.

Stk. 3. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.

Kilde: Retsinformation.dk