Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer § 4
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området og de påtænkte initiativer, jf. § 3, samt budget over de forventede udgifter ansøge ministeren for by, bolig og landdistrikter om reservation af midler inden for den i § 6, stk. 1, nævnte årlige udgiftsramme med henblik på at træffe beslutning om områdefornyelse.
Stk. 2. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan på baggrund af den i stk. 1 nævnte ansøgning meddele kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inden en af ministeren for by, bolig og landdistrikter nærmere fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse, jf. § 5, til ministeren for by, bolig og landdistrikter.
Stk. 4. I anvendelsen af tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. § 94, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen prioritere de ejendomme, der er beliggende i områder med områdefornyelse.
Byfornyelsesprogram
Kilde: Retsinformation.dk