Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 78
§ 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
Stk. 2. Personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.
Stk. 3. Ved bevilling af mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skal indeholde oplysning om
-
målet med mentorstøtten,
-
mentorens navn og kontaktdata,
-
hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
-
varigheden af aftalen,
-
timetallet for mentorstøtten og
-
klagevejledning.
Kilde: Retsinformation.dk