Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31

§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

  1. personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

  2. retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

  3. personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Kilde: Retsinformation.dk