← Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats · kapitel 48 af 50

Kapitel 23 – Statens refusion til kommunerne

LBK nr 415 af 24/04/2013

§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006.

§ 117 a. (Ophævet)

§ 117 b. (Ophævet)

§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften angår

  1. tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

  2. undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

  3. udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

  4. godtgørelse efter § 83,

  5. 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og

  6. opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til 14.317 kr. pr. år (2013-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

§ 119. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, 8, 9 og 11, når udgiften angår

  1. tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

  2. undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

  3. udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

  4. godtgørelse efter § 83 og

  5. opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-11, når udgiften angår

  1. løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,

  2. hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2,

  3. mentor efter §§ 78-81 og

  4. befordringsgodtgørelse efter § 82.

§ 121. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.

§ 121 a. (Ophævet)

§ 122. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

  1. fleksløntilskud efter § 70 f,

  2. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,

  3. tilskud til fleksjob efter § 71 og

  4. tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74.

§ 122 a. (Ophævet)

§ 122 b. (Ophævet)

§ 122 c. (Ophævet)

§ 122 d. (Ophævet)

§ 122 e. (Ophævet)

§ 123. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.

Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.

§ 124. Staten afholder en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis

  1. personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller

  2. tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog højst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 2. Udgifter efter stk. 1 omfatter

  1. udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 6 og 7,

  2. udgifter efter kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, og

  3. udgifter efter § 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter

  1. udlændingelovens §§ 7 og 8,

  2. udlændingelovens § 9 b,

  3. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

  4. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

  5. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2,

  6. udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

  7. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, eller

  8. udlændingelovens § 9 e.

§ 125. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 126. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 127. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent

  1. løntilskud efter § 63,

  2. beløbet efter § 70 g, stk. 5, § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2,

  3. beløbet efter § 70 f, stk. 2,

  4. jobrotationsydelse efter § 98 a og

  5. rådighedsbeløbet efter § 118.

Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Løntilskuddet pr. time efter § 67 c skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Afsnit IX

Klageadgang, ikrafttræden m.v.