Vægtafgiftsloven § 1

§ 1. Der svares afgift til statskassen efter denne lov af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra køretøjer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker:

  1. Motorkøretøj.

  2. Traktor, herunder godkendt traktor.

  3. Påhængsvogn.

  4. Sættevogn til personbefordring.

  5. Påhængsredskab, herunder campingvogn.

  6. Motorredskab, der er indrettet til godstransport.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter brændstofforbrugsafgiftsloven, samt indtil den 31. december 2015 køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel.

Kilde: Retsinformation.dk