Værdipapirhandelsloven § 84
§ 84. Det Finansielle Råd træffer bortset fra § 86, stk. 2, afgørelser og beslutninger i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder for sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.
Kilde: Retsinformation.dk