Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 87

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33 uden bevilling,

  2. etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,

  3. tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

  4. undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3, og § 35,

  5. undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 og 37 a,

  6. anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3,

  7. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

  8. undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,

  9. meddeler klima-, energi- og bygningsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,

  10. overtræder § 19 a, stk. 8, § 84, stk. 7, eller § 84 a eller

  11. overtræder vilkår for en godkendelse efter § 98, stk. 2.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Kilde: Retsinformation.dk