← Bekendtgørelse af lov om elforsyning

§ Bekendtgørelse af lov om elforsyning · kapitel 15 af 30

Kapitel 15 – Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

LBK nr 1275 af 11/11/2013

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om elforsyning1)

Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, med de ændringer, der følger af § 8, nr. 4-8, i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, § 1 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1352 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 642 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 901 af 4. juli 2013.

Den ændring, der vedrører § 84 b, stk. 2, og som følger af § 1, nr. 30, i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Dette skyldes, at tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. lovens § 7, stk. 2.

De ændringer, der vedrører § 8, stk. 2, § 59, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, § 65, stk. 2, § 65 a, stk. 1, og § 89, stk. 2 og 3, og som følger af § 2, nr. 2 og 6-11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Dette skyldes, at tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. lovens § 5, stk. 1. De ændringer, der vedrører § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, og § 9, og som følger af § 2, nr. 1, 3 og 4, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, er efterfølgende ophævet, jf. § 5, nr. 1, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.). Disse ændringer er derfor ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Den ændring, der vedrører § 58 c, og som følger af § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, er efterfølgende ophævet, jf. § 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013. Denne ændring er derfor ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse.

Den ændring, der vedrører § 27 c, stk. 8, 2. pkt., og som følger af § 2 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Dette skyldes, at tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. lovens § 6, stk. 2.

Den ændring, der vedrører § 58 c, og som følger af § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Dette skyldes, at tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. lovens § 13, stk. 10.