Bekendtgørelse af årsregnskabsloven § 87

§ 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:

  1. Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver.

  2. Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.

  3. Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.

  4. Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.

Bevægelser på egenkapitalen

Kilde: Retsinformation.dk