Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 82 a

§ 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet, jf. dog stk. 7.

Stk. 4. Kommunen bidrager ikke til finansieringen af dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53 og 54. Perioden opgøres på grundlag af uger, hvori der er udbetalt dagpenge.

Stk. 5. Udgifterne til dagpenge opgøres før skat, men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse hermed, om regnskab og revision samt om betingelser og dokumentation for beregningen af kommunens finansieringsbidrag.

Stk. 7. Stk. 3, 3. pkt., finder ikke anvendelse for udgifterne til dagpenge, jf. stk. 1, der udbetales for årene 2013 og 2014.

Bidrag fra arbejdsgivere

Kilde: Retsinformation.dk